Wolt-bude vil strejke mod ny betalingsmodel

Takeaway-platformen Wolt kalder ny aflønningsmodel for bude en forbedring. Bude er uenige.
Foto: PR/Wolt
Foto: PR/Wolt
AF RITZAU

En gruppe takeaway-bude hos firmaet Wolt vil fredag eftermiddag demonstrere mod udsigten til en ny model for aflønning, som de mener, er en forringelse.

Det fremgår af opslag på Facebook. Demonstrationen er klokken 17-20 ved Kongens Nytorv i det indre København.

Wolt-bude leverer i dag takeaway i København, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Aarhus, Odense, Esbjerg, Vejle og Randers. De kendes i gadebilledet på deres blå uniformer.

Budene er utilfredse med, at betalingen for korte ture er sænket fra 45 til 35 kr.

Samtidig går utilfredsheden på, at Wolt vil fjerne en weekendbonus på 1200 kr., som man får ved at nå mindst 100 leveringer på en weekend. I stedet får budene 15 kr. mere per levering mellem 17-20 fredag, lørdag og søndag.

"Denne nedskæring gør vores arbejde endnu mere usikkert, og vi mener, at weekendbonussen er afgørende for sundheden i vores økonomier," skriver Wolt-budene i et opslag, der er delt på sociale medier.

Wolt er en finsk virksomhed, som er bindeled mellem restauranter, bude og forbrugere.

Budene er ikke ansat af Wolt, men er freelancere, som får betaling for hver levering. Budene skal selv skaffe en cykel, scooter eller bil til at transportere maden. De fleste bude cykler rundt med maden.

Wolt mener ikke, at den nye aflønningsmodel giver budene færre penge.

Ifølge Wolt vil 72 pct. af budene få flere penge med den nye model, end de får i dag.

"Noget tyder på, at vi ikke har været tydelige nok i vores kommunikation om modellen. Vi håber derfor, at kurerer (bude, red.), der har spørgsmål til modellen, fortsat vil række ud til vores team," skriver kommunikationschef Tine Duelund Schou i en mail til Fagbladet 3F.

Fire leveringsselskaber får 5,4 millarder stor bøde i Italien Wolt-bude strejker mod nyt betalingssystem 3F: Udenlandske Wolt-bude smutter fra skatten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter