Statsministeren åbner for at udskyde momsbetalinger igen

Det er "relevant" at se på, om betalingerne af moms skal udskydes på ny, siger statsministeren torsdag aften.
Tidligere har regeringen udskudt små og mellemstore virksomheders momsbetalinger til staten, så pengene i stedet kunne blive i virksomheder, der har hårdt brug for penge til at erstatte deres manglende indtægter. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Tidligere har regeringen udskudt små og mellemstore virksomheders momsbetalinger til staten, så pengene i stedet kunne blive i virksomheder, der har hårdt brug for penge til at erstatte deres manglende indtægter. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
af ritzau

Det er "relevant" at se på, om betalingerne af moms skal udskydes på ny, siger statsministeren torsdag aften.

Det er "bestemt relevant at kigge på", om små og mellemstore virksomheder skal have udskudt sine momsbetalinger endnu engang, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag aften.

Forinden havde statsministeren oplyst, at de restriktioner, der betyder, at de fleste forretninger skal holde lukket, forlænges med tre uger til 28. februar.

Tidligere har regeringen udskudt små og mellemstore virksomheders momsbetalinger til staten, så pengene i stedet kunne blive i virksomheder, der har hårdt brug for penge til at erstatte deres manglende indtægter.

Men de seneste udskydelser betyder paradoksalt nok, at momsbetalingerne er blevet puljet 1. marts.

Eksempelvis har mellemstore virksomheder ikke skullet betale moms for tredje kvartal af 2020 1. december. Det skal de i stedet først gøre 1. marts sammen med momsen for anden kvartal.

På samme måde har små virksomheder fået udskudt deres betaling af moms for 1. halvår af 2020 fra 1. september sidste år til 1. marts i år.

Et eksempel er Brian Isberg, der er indehaver af Fri BikeShop i Herlev. I en mail til Ritzau beskriver han sin situation frem mod restriktionernes udløb:

"Vi skal betale udskudt skatter og moms 1. marts 2021. Med hvilke penge? Vi må ikke sælge noget i butikken, men det må de i Føtex, Kvickly og så videre. Hvad er rimeligheden i det?"

Adspurgt til om en udskydelse af momsbetalingerne 1. marts er en mulighed, svarer statsministeren, at regeringen gerne kiggede på hjælpepakkerne til dansk erhvervsliv.

"Og likviditet og betaling af moms er helt relevant at kigge på," siger Mette Frederiksen (S).

Tidligere har Venstre foreslået netop en udskydelse af momsbetalingerne som en måde at sikre virksomheder likviditet.

Også erhvervsorganisationen Dansk Industri har tidligere opfordret til at udskyde betalingerne af moms endnu engang.

Bryggerier brænder inde med usælgeligt fadøl Regeringen vil give rentefrie lån for 7 milliarder SMVDanmark: Udskyd momsbetaling Horesta om ny finanslov: Kickstart på 750 millioner er nødvendig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter