Salling Group skal bruge 100 nye medarbejdere til brødarbejde

I foråret hjemtager Salling Group logistikken og distibutionen af brød fra Kohberg og Schulstad, og derfor indleder koncernen nu en proces med ansættelse af op mod 100 nye medarbejdere.
Foto: Martin Lehmann / Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann / Ritzau Scanpix

Som konsekvens af, at Salling Group tidligere på året meldt ud, at man i fremtiden selv vil stå for brødtransporten ud til sine omkring 600 butikker, er Kohberg i gang med at sige farvel til omkring 100 medarbejdere.

Kohberg skal fyre 100 medarbejdere 

Nogenlunde det samme antal medarbejdere skal Salling Group selv ansætte frem mod skilledatoen 1. maj, hvorfra de selv vil stå for logistikken og distributionen af brød fra Kohberg og Schulstad. Det fremgår af en pressemeddelelse.

"Opgaven med distributionen af vores brød er altid blevet løst til perfektion. Derfor er vores håb naturligvis også, at nogle af de medarbejdere, som har bidraget til at løse den opgave, har lyst til at fortsætte hos os, for vi ser dem som helt oplagte kandidater," siger Nicolai Gradman, logistikdirektør i Salling Group.

De mange nye medarbejdere skal ansættes på to nye brødterminaler i henholdsvis Taastrup og Taulov, som tages i brug i henholdsvis januar og februar 2021.

"Vi ser frem til at tage hul på opgaven med at integrere transporten af brød med de mange andre varer ud til vores butikker i Danmark. Hjemtagelsen af opgaven betyder samtidig, at vi er på udkig efter nye, dygtige kollegaer, som kan hjælpe os med at sikre, at danskerne hver dag har nyt brød tilgængeligt på hylderne," siger Nicolai Gradman.

I meddelelsen fremhæver Salling Group, at der vil være "betragtelige klimagevinster" ved selv at stå for distributionen i form af færre kørte kilometer for færre lastbiler på vejene.

De medarbejdere, der skal ansættes, skal arbejde med lagerdrift, logistik og ledelse.

Schulstad udvider økosats: Vil sælge en million pakker økoboller i 2020

Netsupermarked lander endnu et underskud: "Måske slet ikke så dårligt" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også