Måltidskassekoncern mere end fordobler omsætningen

Tyske Hellofresh, der i år er ankommet på det danske marked for måltidskasser, melder om meget stor vækst under coronanedlukningerne i hele Europa.
Foto: PR / Hellofresh
Foto: PR / Hellofresh

Med en fremgang i antallet af brugere på 114 pct. til i alt 19,5 millioner abonnenter, og en omsætning, der i tredje kvartal lå 120 pct. over samme kvartal sidste år, har den tyske Hellofresh-koncern haft særdeles god gavn af, at mennesker over hele Europa har været ramt af nedlukninger.

Ifølge Financial Times nåede omsætningen i kvartalet 970 mio. euro, svarende til 7,22 mia. kr.

Ifølge stifter og topchef Dominik Richter har Hellofresh set en "afgørende forandring i (forbrugernes) adfærd", som han forventer vil vare ved i tiden - også efter covid-19 er kommet under kontrol.

Global måltidskassekæmpe lander på det danske marked

I den tidlige fase under corona var Hellofresh ifølge mediet nødsaget til at stoppe for indtaget af nye kunder, fordi forsyningskæderne på tværs af landegrænser ikke kunne opretholdes. Siden har koncernen skaleret sin kapaciteter op, og på tværs af 14 lande er der i alt blevet ansat 3000 mennesker.

I det største Hellofresh-marked USA er man i færd med at opføre to såkaldte fulfilment centre.

Sidste efterår satte Hellofresh nål i det nordiske marked, da man først lancerede sine måltidskasser i Sverige. I juni ankom kasserne også til Danmark, hvor de nu er at finde i konkurrence med måltidskasser fra aktører som Aarstiderne, Nemlig.com, Retnemt, Coop Mad, Simple Feast og Skagenfood.

Tysk måltidskoncern opjusterer efter covid-19-pandemi Tysk måltidskassekoncern i hopla på grund af virusudbrud Tysk måltidskasseselskab er flyvende efter opløftende indtjening 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter