Ny aftale forlænger og udvider hjælpepakker

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik tirsdag aften en aftale, der forlænger de eksisterende hjælpepakker til den 31. januar. Eksempelvis kan underleverandører se frem til mere hjælp.
Mes ehvervsminister Simon Kollerup i spidsen fremlagde et flertal af regeringens partier tirsdag aften en aftale om forlængelse af de eksisterende hjælpepakker. | Foto: Philip Davali
Mes ehvervsminister Simon Kollerup i spidsen fremlagde et flertal af regeringens partier tirsdag aften en aftale om forlængelse af de eksisterende hjælpepakker. | Foto: Philip Davali

Som følge af de nye coronarestriktioner, som i denne har ramt såvel  restaurationsmiljø som detailbutikker har regeringen og et bredt flertal af Folktetingets partier besluttet at forlænge og udvide de økonomiske hjælpepakker, så de nu løber frem til udgangen af januar.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse sent tirsdag aften.

Med den udvidede hjælpepakke kan underleverandører som taxaselskaber, biografer, folkeoplysningsområdet og messevirksomheder også se frem til mere hjælp.

"Med den nye aftale øger vi trygheden ved at forlænge nuværende ordninger, samtidig med at vi hjælper alle de virksomheder, som rammes af nye restriktioner," siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

"Når messecenteret og den lokale catering-virksomhed eller lyd- og lystekniker mister sin indtjening på grund af corona, så skal vi stå klar med hjælp. Det samme gælder, når minkfarme rammes af smitte, og underleverandører pludselig får visket deres ordrebøger rene."

Aftalen betyder også, at flere hjælpepakker, der holder hånden under kultur-, idræts- og foreningslivet, bliver forlænget. Det gælder bl.a. aktivitetspuljen på kulturområdet og puljen til breddeidrætten og foreningslivet.

Samlet løber den nye hjælpepakke op i 8 mia. kr. Dertil kommer en række initiativer, som skal give erhvervslivets likviditetsforbedringer for omkring 30 mia. kr.

OVERBLIK: Alt om de seneste corona-restriktioner Regeringen lægger op til at forlænge kompensationsordninger resten af året Horesta kræver gennemgang af restriktioner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter