Britiske AB Foods er flyvende efter opløftende markedsopdatering

Det britiske konglomerat, der udover fødevarer også beskæftiger sig med billigt modetøj, er kommet bedre gennem regnskabsåret, end analytkerne havde ventet.
Foto: Carl Recine/REUTERS / X03807
Foto: Carl Recine/REUTERS / X03807
AF RITZAU FINANS

AB Foods stiger med 4,8 pct. til 2125 pence efter, at det britiske konglomerat har meldt om en bedre end ventet udvikling i det forskudte fjerde kvartal i både fødevareforretningen samt i discountmodetøjsforretningen Primark.

I en markedsmarkedsopdatering for regnskabsåret, der slutter 12. september, oplyser AB Foods, at den justerede driftsindtjening for Primark nu ventes at lande i "mindst" den øvre ende af det udmeldte forventningsinterval på 300 til 350 mio. pund.

Trods den positive melding er der et stykke op til sidste års overskud på 913 mio. pund. Nedgangen i forhold til sidste år tilskrives et fald i indtjeningen i Primark, der har holdt mange butikker nedlukket under coronapandemien.

Alle Primark-butikker blev dog åbnet igen i maj, juni og juli, hvor salget også er kommet stærkt tilbage, hvilket er baggrunden for den nye prognose.

Af markedsopdateringen fremgår det også, at der i ingrediensforretningen nu ventes en omsætning og driftsindtjening på et højere niveau end sidste år.

Det fremhæves også, at enzymforretningen har leveret en meget stærk salgsvækst.

AB Foods fremhæver også en forbedring i sin kontantposition siden den foregående markedsopdatering. Den opgøres nu til omkring 1,3 mia. pund. Forbedringen er primært er drevet af en reduktion i arbejdskapitalen i Primark og især i lagerniveauerne, anføres det.

Finanshuset Morgan Stanley vurderer, at konsensusestimaterne efter markedsopdateringen skal løftes med 5 pct.

Arla vil udvide plantebaseret serie

Brexit er den største trussel mod Storbritanniens fødevareforsyning

Massiv tocifret fremgang for hollandsk detailkæmpe

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter