Lokale nedlukninger i Odense og København kan komme på tale efter flere fester

Sundhedsmyndigheder vil mandag tage stilling til, om der er behov for lokale nedlukninger i smitteramte byer.
"Lokale nedlukninger er en af de muligheder, der ligger aller øverst i vores værktøjsskuffe," siger Magnus Heunicke. (ARKIV) | Foto: Emil Agerskov
"Lokale nedlukninger er en af de muligheder, der ligger aller øverst i vores værktøjsskuffe," siger Magnus Heunicke. (ARKIV) | Foto: Emil Agerskov
AF RITZAU

De seneste dage er antallet af smittede med coronavirus steget. Det gælder særligt i Odense og København.

Myndighederne har mulighed for at lave lokale nedlukninger.

Og det kan komme på tale om kort tid, hvis smitten fortsat stiger, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde:

"Lokale nedlukninger er en af de muligheder, der ligger aller øverst i vores værktøjsskuffe. Vi kigger på tallene igen i weekenden. Og hvis det er relevant, så er det noget af det, vi vil gribe til," siger Magnus Heunicke.

Sundhedsmyndighederne vil efter weekenden tage stilling til, om smittetallet bliver ved med at stige, og om lokale nedlukninger vil blive nødvendigt.

Det fortæller konstitueret direktør Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsikkerhed på pressemødet.

Den daglige opdatering fra Statens Serum Institut viser fredag, at der det seneste døgn er registreret 173 nye smittetilfælde med corona. Antallet af indlagte med covid-19 er steget med en person til 18.

88 ud af 98 kommuner har haft smittede de seneste uger. 14 kommuner har mere end 20 smittede per 100.000 borgere.

I øjeblikket er det særligt unge og yngre voksne, som bliver smittet med coronavirus.

"Værktøjerne vil være helt afhængige af, hvor der er stigninger. Lige nu kan vi se en stigning i den unge generation. Vi kan se, at de bliver smittet i deres fritid. Vi kan se, at der bliver holdt flere ungdomsfester end tidligere," siger Magnus Heunicke.

"Men de konkrete værktøjer vil myndighederne tage stilling til ud fra situationen."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter