Analytiker: Er Chr Hansen blevet et offer for sin egen succes?

Med faldet i Chr. Hansens aktie ovenpå udmeldingen om ingredientsproducentens 2025-strategi, sidder Sydbanks analytiker tilbage med en konstatering: "Chr. Hansen har altid været en dyrt prissat aktie."
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Markedet havde forventet mere af Chr. Hansens nye strategi frem mod 2025, og derfor falder selskabets aktie ned i bunden af C25-indekset tirsdag formiddag.

Det vurderer Per Fogh, aktieanalytiker hos Sydbank, overfor Ritzau Finans.

Ingrediensvirksomheden præsenterede torsdag en ny strategi, hvor selskabet forventer en mellem- til højt encifret organisk vækst gennemsnitligt frem til udgangen af regnskabsåret 2024/25.

I den foregående strategi frem mod 2021/22 var målet en årlig organisk vækst på 8-10 pct.

Derudover vil selskabet øge sin overskudsgrad (EBIT-margin) frem mod 2024/25 uden at angive et specifikt mål for denne. Forventningen i den tidligere strategi var en overskudsgrad på over 30 pct.

Ifølge Per Fogh er denne justering af forventningerne en væsentlig forklaring på aktiens fald.

"Chr. Hansen har altid været en dyrt prissat aktie, hvor der har været høje forventninger både til væksten fremadrettet og til indtægtsmarginalen."

"Når de kommer ud med lavere forventet vækst fremadrettet, vil det sætte sig i aktien med det samme," siger Per Fogh.

På den måde er selskabet blevet offer for sin egen succes, da de har haft en flot vækst de seneste par år, som ikke kan forsætte, vurderer han.

Han påpeger, at Chr. Hansen tidligere har været meget specifikke i sine forventninger, hvor selskabet nu angiver forventningerne som en gennemsnitsbetragtning for perioden uden et specifikt tal, hvilket øger usikkerheden om væksten.

Chr. Hansen-aktien falder tirsdag formiddag med 3,3 pct. til 699 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter