Indtil nu har der været bred enighed om, at covid-19 kan smitte mellem mennesker, og at afstand, god hygiejne og afspritning er vejen frem. Efter fund af virusset på frosne kyllinger i Kina kommer en ny mulig spiller på banen, der rejser spørgsmålet: Kan kød smitte?

FødevareWatch har talt med direktør for Teknologisk Institut, Lars Leopold Hinrichsen, for at undersøge om lørdagskyllingen kan være en covid-19-trussel.

I Kina er der fundet spor af covid-19 på frosne kyllingevinger – kan kød smitte? Og i så fald, skal danskerne være ekstra opmærksomme på frosne kødprodukter?

"Det korte svar er nej. Når man taler om mikroorganismer, tænker man som regel på bakterier. Dem får man ofte problemer med i forbindelse med dårlig køkkenhygiejne. Bakterier er organismer, der kan leve og formere sig på egen hånd. Et virus er til gengæld bare en dum partikel med arvemateriale. Den kan ikke leve alene. Den skal have en værtscelle at inficere, og den værtscelle kan så bruges til at opformere viruspartiklen. I en kyllingevinge vokser cellerne ikke – og da slet ikke i en frossen," siger Lars Leopold Hinrichsen og tilføjer:

"Nogle vira er til gengæld hårdføre og kan overleve i lang tid, men der er dog ikke noget, der tyder på, at covid-19 skulle være særlig hårdfør - tværtimod."

Et forventet fund

Professor i veterinær folkesundhed, Anders Dalsgaard, bakker op om det synspunkt og påpeger, at spor af covid-19 sagtens kan påvises, uden at virusset kan smitte.

"Når man tester, så udfører man det, der hedder en PCR-test, hvor man opformerer prøvematerialet til målbar mængde. PCR-testen påviser genetisk materiale, som er specifik for coronavirus, også selvom virus skulle være dødt og derfor ikke kan smitte," siger Anders Dalsgaard.

Han påpeger, at det selvfølgelig også kunne være et levende virus, der er påvist i Kina, men i så fald er det usandsynligt, at det levende virus kunne smitte.

Smitte eller ej, der er stadig fundet spor af covid-19. Overrasker det dig?

"Jeg vil næsten sige, at det er et forventeligt fund, når man har så meget virus derude, især et land som Brasilien, hvor smittetrykket er højt, og mange er inficerede. Hvis man testede andre fødevarer, ville man sandsynligvis også finde det der, men at fødevarer udgør en smitterisiko – Det er usandsynligt," siger han.

Emballagen er, ifølge Anders Dalsgaard, heller ikke et potentielt offer.  

"Emballage kan man betragte som enhver overflade, og det er klart, at hvis man har mennesker, der er smittede og rører ved overflader, så kan virus overføres, og det er jo derfor, vi har rengøring og hygiejnetiltag. Ser man på, hvorvidt fødevarer kan overføre virus til emballage, så er det højst usandsynligt."

Fødevarestyrelsen planlægger ikke test af kød

FødevareWatch har også taget fat i beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühne Hove.

Har Fødevarestyrelsen planer om at teste risikoen for smitte i importeret kød?

"Der er ingen test, der beviser, at covid-19 kan blive overført via fødevarer. Vi skal være aktive der, hvor der er en reel risiko, og der er intet videnskabeligt grundlag for at det (covid-19 red.) er en risiko. Jeg vil hellere bruge min tid på at screene for f.eks. salmonella, end en virus der ifølge videnskaben ikke kan overføres gennem fødevarer," siger Nikolas Kühn Hove og tilføjer:  

"Kina er også blevet kritiseret fra flere steder for overhovedet at lave de her test. Blandt andet har FDA i USA (den amerikanske fødevarestyrelse) - antydet at de her tests er politiske og ikke videnskabelige."

Der har været nylige tilfælde med smittede mink. Er høns også potentielle smittebærere?

"Nej, og det viser flere forsøg. De dyr, der er modtagelige, er ikke dyr, der indgår i danske fødevarer. Nu spiser vi jo i Danmark hverken mink, hunde, katte eller flagermus, så jeg er rigtig glad for at der har været udenlandske forsøg, der viser, at de dyr, der lovligt bliver spist i Danmark, ikke er modtagelige overfor Covid-19," siger Nikolas Kühne Hove.