Wolt-direktør erkender: Vi burde have handlet tidligere for at hjælpe restauranterne

Corona-krisen gav takeaway-platformen massiv rygvind, mens landets restauranter led og klandrede platformen for at "berige sig på en nødlidende branches bekostning". I dag erkender direktøren, at de skulle have handlet tidligere.
Foto: PR/Wolt
Foto: PR/Wolt

Det var et af de tidligere ofre, og det blev afkrævet allerede i corona-krisens tidlige dage.

I kampen mod smittespredningen blev landets restaurationssektor allerede i marts lukket effektivt ned, mens mulighederne for sælge to-go fortsatte.

Det blev indledningen til gyldne tider for landets takeaway-aktører, mens restauranterne måtte spænde livremmen ind. På få uger haglede kritikken ned, hvor platformen Wolt blev én af de danske aktører, som med sin kommission på 30 pct. blev anklaget for at "svigte sit samfundsansvar i corona-krisen".

"De forsøger åbenlyst at berige sig på en nødlidende branches bekostning," lød det fra ejeren af den aarhusianske pizzarestaurant Il Locale til Politiken med tilføjelsen:

"De er vor tids gullaschbaroner."

Kort efter besluttede Wolt at sende merindtjeningen tilbage til restaurationsbranchen. I dag – cirka fire måneder senere – ville virksomhedens danske direktør, Søren Meier Svendsen, have ønsket, at man havde handlet hurtigere.

Det havde været godt at være "hurtigere på den bold", konstaterer han.

"Der er helt sikkert nogle af de ting, som havde været federe at gøre tidligere – men det var også en periode, hvor alt var oppe i luften og ingen vidste, hvor vi stod," siger Søren Meier Svendsen i et interview til FødevareWatch.

Har vi en branche på kort sigt?

Ifølge Wolt-direktøren var corona-krisens tidlige dage præget af stor usikkerhed – ikke mindst blandt de danske takeaway-aktører.

Virksomheden skulle på rekordtid gennemskue, hvordan man lavede fuldkommen kontaktfri overlevering mellem restauranter, kurer og kunder. Hvordan man sikrede, at alle instruktioner var tydelige, og hvordan man overbeviste myndigheder om, at levering af mad var en sikker mulighed i en tid med massiv smittefrygt.

"Det drejede sig mere om, at ingen vidste, hvordan situationen ville se ud i dag, i morgen eller i overmorgen. Hvor længe er der en nedlukning, og hvordan ser den ud? Og havde vi selv som branche en fremtid på kort og mellemlang sigt," siger Søren Meier Svendsen og tilføjer, at platformens salg dykkede på krisens første dage.

Det var dog kun gennem den første uge. Gennem krisens første måneder øgede Wolt mængden af bestillinger med 30 pct., og det bringer direktøren frem til en pointe.

"Vi er glade for de fem millioner kroner, vi gav tilbage til restauranterne, men det ville selvfølgelig have været federe at have gjort, inden vi blev klandret for ikke at ville gøre noget," siger han.

Men det var også tidspunktet, hvor der var meget diskussion om, at restauranterne havde det hårdt.

I det øjeblik, at I kunne se, at takeaway-bestillingerne var i stigning, burde I så ikke bare have skruet på kommissionen eller sendt pengene tilbage?

"Jo. Det burde vi helt sikkert," siger han og tilføjer, at virksomheden dog først skulle sikre, at det var muligt.

"Vi var nødt til at sikre, at vi kunne lave leveringerne i morgen, for hvis vi havde brugt vores tid på at finde ud af, om der var penge at sende tilbage til restauranterne, for to dage efter at blive lukket ned af myndighederne, havde vi været lige vidt," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter