Burger Shack-direktør stopper efter afsløringer og fødevarekritik

Christoffer No forlader Burger Shack, efter at Fødevarekontrollen har fundet flere mangler hos burgerkæden.
Stifter af Burger Shack, Qasem Ziar og den nu tidligere direktør, Christoffer Noe Fotograferet i restauranten på Frederiksgade i Aarhus. | Foto: Christian Lykking/JPA
Stifter af Burger Shack, Qasem Ziar og den nu tidligere direktør, Christoffer Noe Fotograferet i restauranten på Frederiksgade i Aarhus. | Foto: Christian Lykking/JPA
af ritzau

(Opdateret 19.16 med kommentarer fra Lars Hviid, ny direktør i Burger Shack.)

Direktøren for den danske burgerkæde Burger Shack, Christoffer No, stopper i selskabet.

Det bekræfter burgerkæden over for Ekstra Bladet.

Direktørens afsked med selskabet sker, efter at Fødevarekontrollen tidligere har afsløret store problemer og lovbrud hos Burger Shack.

Blandt andet er der blevet opdaget dårlig behandling af fødevarer og stærkt misvisende markedsføring.

Afløseren for Christoffer No er den erfarne branchemand Lars Hviid. Han er netop tiltrådt som administrerende direktør i selskabet, skriver lokalmediet Aarhus Update ifølge Ekstra Bladet.

Lars Hviid tiltræder med erfaring fra store selskaber som eksempelvis Salling Group og Danish Crown.

I en pressemeddelelse erkender den nye direktør, at kæden "lige nu står midt i et stormvejr" efter sagen om Fødevarekontrollens besøg.

"Vi har lavet fejl, som vi ikke burde have lavet. De er nu blevet rettet, og vi knokler for at genvinde kundernes tillid."

"Vi strammer derfor vores interne kontrol og arbejdsgange og forventer at få vores glade smileys tilbage inden kort tid," siger han i pressemeddelelsen.

Ud over dårlig behandling af fødevarer har Fødevarekontrollen kritiseret, at Burger Shacks udsagn om sig selv på en lang række punkter er misvisende.

Ifølge Burger Shack bliver kædens bøffer lavet om natten, så de er helt friske til næste dag. Det passer dog ikke.

Ekstra Bladet har før skrevet, at Fødevarekontrollen har fundet både frosne bøffer og bøffer, der havde ligget i op til seks dage.

I nogle tilfælde har kødet også været opbevaret for varmt.

Burgerkæden har derudover ifølge Fødevarekontrollen markedsført sig med, at dens bøffer indeholder Wagyu-kød, der er kød af særligt høj kvalitet.

"Det er klart vildledende, når direktøren og en kok i en video står og blander en tredjedel af det dyre Wagyu-oksekød i kød til burgerbøffer, for faktum er, at der kun er én procent Wagyu i."

"Direktøren har i anden anledning oplyst os om, at indholdet af Wagyu er 7-15 procent, hvilket heller ikke er sandt," har chefen for Fødevarestyrelsens rejsehold, Michael Rosenmark, tidligere sagt til Ekstra Bladet.

Burger Shack, der har mere end 15 restauranter landet over og flere på vej, har tidligere fået sure smileys fra myndighederne.

Slagteri bag shitstorm-burger får bøde for fup

Dusinvis af lovbrud fundet hos landsdækkende burgerkæde

Burgerbrødre tror på 20 danske restauranter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter