Dansk ægkoncern høster endnu et tocifret millionoverskud

Ægproducenten Dava Foods Denmark har tjent 215 mio. kr. på ti år. Selskabet har desuden droppet et brand i detailhandlen.
Dava Foods-koncernen håndterer årligt 2 milliarder æg. | Foto: PR / Food Nation
Dava Foods-koncernen håndterer årligt 2 milliarder æg. | Foto: PR / Food Nation

Hadsund-virksomheden Dava Foods Denmark har igen i 2019 gjort det til en indbringende forretning at sælge æg – selskabet vokser på både top- og bundlinje.

Det viser et spritnyt regnskab for 2019.

Her vokser bundlinjen 2 pct. til 24,8 mio. kr., og selskabet har dermed samlet tjent 215 mio. kr. i løbet af de sidste ti år.

"Væksten er båret af øget salg af økologiske æg, Whitepro, nye koncepter og eksport. Resultatet betegnes som tilfredsstillende og lever op til forventningerne udmeldt i 2018," skriver ledelsen anført af Ivan Noes i regnskabet.

Konceptet Whitepro er en æggehvide, der kan holde sig uden for køl og dermed kan distribueres via salg på nettet, har direktøren tidligere forklaret til FødevareWatch.

I efteråret 2019 har Dava Foods Denmark desuden droppet sit Hedegaard-mærke i detailhandlen til fordel for Dava-mærket. Nu findes Dava overalt i dansk detailhandel, fremgår det af ledelsesberetningen.

"Dava Foods giver hermed forbrugerne mulighed for at se sammenhængen og skabe genkendelighed mellem brandnavn og selskabsnavn. Med brandnavnet Dava ønsker Dava Foods at signalere den stærke tilknytning til dansk landbrug, som repræsenteres af selskabets ejere, Danish Agro (DA) og Vestjyllands Andel (VA)," skriver ledelsen.

Toplinjen vokser femte år i træk

På den øverste linje vokser omsætningen for femte år i streg, denne gang med en vækstrate på 4 pct. til 625 mio. kr.

Direktøren venter, at væksten fortsætter i år som følgende af stigende eksport, øget salg af økologiske æg og proteinbaserede produkter, fremgår det.

"Tidens store trends er sundhed, convenience og bæredygtighed. Skalæggets ernæringsmæssige og funktionelle sammensætning gør det til et relevant alternativ til andre proteinkilder. Ægget er også en af de animalske fødevarer, der udleder mindst CO2 i produktionen. Dava Foods arbejder løbende for at målrette og udvide æggesortimentet til forskellige forbrugersegmenter," skriver ledelsen.

Selskabet forventer i år et resultat på samme niveau som i 2019.

"Udbruddet og spredningen af covid-19 primo 2020 forventes ikke at få væsentlig indvirkning på selskabets finansielle stilling og udvikling i 2020 på grund af selskabets alsidige kundesegmenter," skriver ledelsen.

Dava Food-direktøren har i april forklaret til FødevareWatch, at han forventer at hyre på grund af krisen, der har medført fremgang på særligt efterspørgslen af skalæg. I praksis har det betydet en stigning i detailsalget på 35 pct.

Selskabet er en del af Dava Foods-koncernen, der årligt håndterer 2 milliarder æg og opererer med selskaber i Sverige, Norge, Finland, Estland og Tyskland.

Tyskland, Storbritannien, Færøerne og Mellemøsten er blandt koncernens vigtigste eksportmarkeder, fremgår det af regnskabet.

Egenkapitalen i Dava Foods Denmark ligger på 77 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter