Tidligere Netto-chef rykker ind i chokoladebestyrelse

Brian Seemann Broe, der i efteråret forlod jobbet som adm. direktør for Netto Danmark, er trådt ind som menigt bestyrelsesmedlem i østjysk chokoladeproducent.
Foto: Jørgen Rudbeck
Foto: Jørgen Rudbeck

Opdateret kl. 13.30 med Linkedin-citat fra Brian Seemann Broe.

Viby-virksomheden Eliza Chokolade har fået en markant discountkapacitet ind i bestyrelsen i form af Brian Seemann Broe.

Af en meddelelse fra CVR fremgår det, at den tidligere Netto-chef træder ind i den bestyrelse, der har ejer og nuværende direktør Christian Marck Nielsen som formand.

Eliza Chokolade laver fyldte chokolader og luksusflødeboller bl.a. til supermarkeder og tankstationer i hele Danmark.

I det seneste regnskab steg bruttofortjenesten til 23 mio. kr., mens resultatet dalede med 2,7 mio. kr. til i alt 0,2 mio. kr. Virksomheden beskæftiger i alt 50 personer.

I november sagde ejerne efter blot et år farvel til Uffe Frovst som direktør. Han nåede i forbindelse med sin ansættelse at få en ejerandel i virksomheden, som siden igen blev solgt tilbage.

Det nye bestyrelsesmedlem ankommer efter, at han i september forlod Netto efter omkring 24 års. 49-årige Brian Broe valgte at "sætte en streg i sandet", og uden en plan for fremtiden var tiden moden til at der skulle ske noget nyt.

"For dem, der ikke har været med i processen, kommer det måske nok som en overraskelse, men jeg har tidligere talt med Michael (Løve, adm. direktør for Netto International, red.) om, at jeg på et eller andet tidspunkt godt kunne tænke mig at prøve noget i mit arbejdsliv," siger sagde han til FødevareWatch i september.

På Linkedin skriver Brian Seemann Broe:

Efter at have stået i spidsen for Danmarks største dagligvarekæde i mere end 5 år, forlod jeg i efteråret Netto - for at søge nye udfordringer i mit arbejdsliv. Jeg har siden været "låst i en periode", men er nu 110% klar til at påtage mig nye opgaver."

Afgående Netto-chef stopper uden plan for fremtiden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også