Stor hotelkæde genåbner flere hoteller inden for få uger

Efter at Comwell i marts lukkede flere hoteller og fyrede medarbejdere, er kæden nu klar til at genåbne.
Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Hotelkæden Comwell begynder om få uger at genåbne de hoteller, der har været lukket under coronaudbruddet.

Det oplyser Comwell i en pressemeddelelse.

Startende fra 8. juni vil hotellerne i Holte, Middelfart, Vejle, Rebild Bakker og på Vestsjælland igen åbne for både mødedeltagere og feriegæster.

"Vi ser meget frem til at kunne byde velkommen tilbage til vores gæster på alle Comwell-hoteller. Vi takker for vores gæsters tålmodighed og trofaste støtte gennem denne tid," siger Peter Schelde, koncernchef i Comwell, i pressemeddelelsen.

I løbet af marts blev Comwell ligesom resten af hotelbranchen hårdt ramt af coronaudbruddet, da der pludselig skete et voldsomt dyk i antallet af gæster.

Det medførte, at hotelkæden mistede mere end 90 procent af sin normale omsætning.

Som en konsekvens af situationen blev Comwell nødt til midlertidigt at lukke otte af sine 15 hoteller i Danmark.

Derudover blev der sagt farvel til 250 medarbejdere. Det svarede til lidt under en fjerdedel af den samlede stab.

Coronakrise tvinger hotelkæde til at fyre 250 medarbejdere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter