Lakseopdrætter svømmer mod strømmen i rødt marked

Norske Salmar fører an i et rødt marked, hvor ISS-konkurrenten Compass omvendt falder tungt.
Foto: PR / Salmar
Foto: PR / Salmar
AF RITZAU FINANS

Det gode aktiehumør i Europa er for en stund vendt tirsdag efter mandagens ryk op. Således falder det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks 1,2 pct. ved middagstid efter at være steget hele 4 pct. mandag.

I toppen af Stoxx 600-indekset ligger det norske lakseopdrætterselskab Salmar, der tirsdag er kommet med et kvartalsregnskab, hvor coronavirusset kun havde ringe effekt på regnskabet.

Det operationelle driftsresultat (EBIT) blev løftet til 1065 mio. norske kr. fra 806 mio. norske kr. året før, hvilket var det højeste nogensinde.

Betydelig markedsusikkerhed og faldende laksepriser ventes dog at ramme det norske selskab i april, maj og juni.

Salmar-aktien stiger 8,2 pct. til 443,50 norske kr.

ISS-konkurent falder

Britiske Compass, der er en konkurrent til danske ISS, har tirsdag kunnet fortælle, at der skal hentes milliarder til at styrke pengekassen under coronakrisen, hvilket får aktien til at dykke.

2 mia. pund - svarende til 16,7 mia. kr. - skal hentes ved en udstedelse af nye aktier uden forkøbsret for at reducere gearingen og øge likviditeten.

Compass måtte i april notere sig en fald i den organiske omsætning på 46,1 pct., viser tirsdagens meddelelse fra selskabet.

Aktien i selskabet falder 7,7 pct. til 1065 pence.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter