Partier vil lade danskerne holde bryllupper og konfirmationer

I øjeblikket er store fester ikke muligt, fordi det ikke er tilladt, at flere end ti personer samler sig.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU

Flere partiledere taler under en tv-debat om coronakrisen for, at danskerne skal have lov til at holde familiefester, konfirmationer og bryllupper.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, tilkendegiver klart, at danskerne skal have lov at holde fest igen.

Det samme mener Venstre og regeringens støtteparti De Radikale.

"Det, vi gør, skal give mening for danskerne, hvis de fortsat skal overholde retningslinjerne. Ellers mister vi vores stærkeste våben i kampen mod corona," siger Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, under debatten.

Flere partier peger på risikoen for, at danskerne mister respekten i genåbningsfasen, hvis ikke de kan forstå, hvorfor politikerne fortsat holder nogle områder lukket.

I øjeblikket er store familiefester ikke en mulighed, fordi det ikke er tilladt, at flere end ti personer samler sig. Det gælder både indendørs og udendørs.

Forsamlingsforbuddet er officielt forlænget til 8. juni. Det fremgår af en bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet offentliggjort søndag aften.

Regeringen og Folketingets partier indgik sidste torsdag en aftale om genåbningens fase 3. I aftalen står, at forsamlingsforbuddet kan blive hævet til mellem 30 og 50 personer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag et par timer før tv-debatten indkaldt partierne til et møde i næste uge, hvor en yderligere åbning af Danmark skal drøftes.

Det har hun gjort, fordi en rapport fra Statens Serum Institut har slået fast, at smitten er i Danmark er under kontrol.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter