Madens Folkemøde aflyses

Den anden udgave af Madens Folkemøde, der skulle være afholdt på Lolland i midten af maj, er blevet aflyst. I stedet kigges der nu frem mod 2021-udgaven.
Foto: PR / Madmødet
Foto: PR / Madmødet

Der kommer ikke til at være en umiddelbar opfølger på sidste års debut for Madens Folkemøde på Engestofte Gods ved Maribo på Lolland.

Arrangørerne har netop meddelt, at årets udgave, der skulle være afholdt 15. og 16. maj, bliver aflyst.

"De seneste uger har vi set, hvor vigtig fødevarebranchen er både for os allesammen og for samfundet. Samtidig har vi været vidne til en hel branche – fra den lille producent til detailkæderne og restauranterne – der lynhurtigt har omstillet sig og fundet på kreative løsninger midt i en svær situation," udtaler Mette Touborg, formand i foreningen bag folkemødet.

Hun fortsætter:

"Derfor giver det mere end nogensinde før mening at samle alle led af fødekæden til en fælles samtale om branchens udfordringer, fremtiden og hvad vi kan lære af hele den her situation. Flere har allerede sagt, at de gerne vil være med næste år. Det er vi rigtig glade for. Madens Folkemøde vender stærkt tilbage i 2021 - og vi glæder os!"

I 2021 er det planen, at arrangementet afholdes for anden gang d. 7.-8. maj.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter