Danone fik medvind fra lageropbygning i første kvartal

Hamstring op til coronanedlukningerne betød, at mejeriproducenten havde en bedre end ventet salgsudvikling i første kvartal.
AF RITZAU FINANS

Den franske fødevarekoncern Danone, der blandt andet producerer mejerivarer såsom yoghurt, havde en bedre end ventet salgsudvikling i første kvartal, hvor salget blevet drevet af hamstring op til coronanedlukningerne.

Det skriver Bloomberg News efter morgenens markedsopdatering fra det franske selskab, der også har trukket sin prognose tilbage som følge af usikkerheden relateret til coronavirusudbruddet.

Den sammenlignelige salgsvækst blev på 3,7 pct. i første kvartal, hvilket er betydeligt over analytikernes forventning på 0,8 pct. Salget er i første kvartal landet på 6,24 mia. euro, hvilket er over analytikernes forventning på 6,1 mia. euro.

Finanshuset Citigroup pointerer, at Danones salg har været hjulpet af, at folk har fyldt spisekamrene op i forbindelse med coronavirusudbruddet, og den bedre end ventede udvikling ses derfor også som midlertidig

Citigroup vurderer også, at markedsopdateringen bør forsikre investorerne om, at selskabet, der er på kundelisten hos danske Chr. Hansen, kan modstå afbrydelserne i forbindelse med coronavirusudbruddet.

Finanshuset ser tilbagetrækningen af prognosen, som primært tilskrives pandemiens påvirkning af salget af flaskevand, som logisk.

En af Danones største udfordringer er at tilpasse sig de ekstremt hurtige udsving i efterspørgslen, når kunderne fylder deres lagrer op. Derfor satser Danone i højere grad på større pakker samt produkter til private forbrugere i stedet for til restauranter og lignende.

Danone står også over for højere transportomkostninger og en ineffektiv forsyningskæde, hvilket skyldes behovet for social afstand mellem medarbejderne.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter