DI-direktør: Nu skal vi fokusere på at genåbne samfundet

Danske virksomheder er hårdt ramt af coronaudbrud. Nu vil Dansk Industri rette fokus mod genåbning af Danmark.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri | Foto: Dansk Industri / Presse / Ritzau Scanpix.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri | Foto: Dansk Industri / Presse / Ritzau Scanpix.
AF RITZAU

Regeringen forsøger med milliardstore økonomiske hjælpepakker at holde hånden under erhvervslivet, som hurtigt er blevet ramt hårdt af coronakrisen.

Men frem for alt er der behov for, at regeringen sammen med blandt andet erhvervslivet får banet vejen for at åbne samfundet op igen.

Det siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, efter et videomøde med statsminister Mette Frederiksen (S).

På det virtuelle møde deltog blandt andre direktører fra Grundfoss, A. P. Møller Mærsk og Novo Nordisk sammen med fagbevægelsen og erhvervsorganisationer.

"Regeringen og myndighederne har taget mange svære og effektive beslutninger for at håndtere krisen og passe på danskerne. Næste store opgave er, at vi nu fokuserer på, hvad der skal til for at gennemføre en forsvarlig og gradvis genåbning af Danmark," siger Lars Sandahl Sørensen i en skriftelig kommentar.

"Det vil kræve endnu større testkapacitet – og en skarp disciplin blandt danskerne. Det kan vi i erhvervslivet være med til, så vi på alle landets arbejdspladser bidrager til at passe på hinanden," siger han.

Coronakrisen har ramt dansk erhvervsliv hårdere, hurtigere og voldsommere end nogensinde før, lyder det desuden fra DI-direktøren. Derfor haster det også med at få regeringens hjælpepakker til at virke.

"Virksomhederne er ramt på likviditeten, på massive fald i omsætning, tab på kunder og afbrudte forsyningskæder. Det er en underdrivelse at sige, at situationen er alvorlig. Vi er er en eksportnation, så vi er hårdt ramte af, at markederne og økonomierne omkring os er gået i stå," siger Lars Sandahl Sørensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter