Brasiliansk kødgigant køber op i USA

Brasilianske JBS beskæftiger sig med meget andet end det kød, der i 2017 var omdrejningspunkt for en omfangsrig skandale for producenten og for brasiliansk kødeksport i det hele taget.
Senest har JBS ifølge Reuters været på opkøbsjagt i USA, hvor en god del af amerikanske Empire Packing Co. er røget i nettet. Opkøbet inkluderer fem produktionsfaciliteter samt kødbrandet Ledbetter. I alt har JBS brugt 238 mio. dollar, svarende til 1,6 mia. kr. i dagens kurs, skriver mediet.
"Dagens bekendtgørelse understreger vores løbende engagement i at diversificere vores produktudbud. Empire er en mangeårig, respekteret, familieejet virksomhed med stærkt lederskab og kvalitetsaktiver på strategiske placeringer i USA, der passer godt til vores forretningsmodel," udtaler JBS' adm. direktør i USA, Andre Nogueira, ifølge mediet Feedstuffs.
Transaktionen går først endeligt igennem, efter den er gennemgået og godkendt af amerikanske myndigheder.
Relaterede artikler:
Kødgiganter indgår alliance i Kina
For abonnenter
Eksport af brasiliansk svinekød satte rekord
For abonnenter
Brasiliansk kødgigant ekspanderer i gode tider
For abonnenter