FødevareWatch

Kyllingesandwich giver Burger King-ejer positivt fjerde kvartal

Canadiske Brands International, der bl.a. står bag Burger King og Popeyes, havde fremgang i fjerde kvartal, hvilket primært skyldes mere salg hos Popeyes.

Foto: SHANNON STAPLETON/Reuters / X90052

Canadiske Restaurant Brands International, som ejer fastfoodkæderne Burger King, Tim Hortons og Popeyes, har overordnet set leveret et positivt regnskab for fjerde kvartal 2019.

Årsagen til stigningen er, at det sammenlignelige salg hos Popeyes, som primært sælger kyllingeprodukter, steg med 34,4 pct. i fjerde kvartal mod en salgsvækst på bare 0,1 pct. i samme periode året forinden.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News forventet en stigning på 15 pct.

"Popeyes lancerede en ikonisk kyllingesandwich, der viste sig på alle måder at være en "game changer" for brandet," siger direktør for fastfoodkæden, Jose Cil, i en pressemeddelelse.

Salget skuffede dog hos de to andre fastfoodkæder. Her endte Burger King med en stigning i salget på 2,8 pct. på sammenlignelig basis, hvilket var under den forventede stigning på 3,4 pct.

Hos Tim Hortons, som primært sælger kaffe og donuts, faldt det sammenlignelige salg med 4,3 pct. mod et forventet fald på 2,6 pct., viser analytikerestimaterne ifølge Bloomberg News.

Restaurant Brands International kom samlet set igennem perioden med et justeret driftsresultat, målt på EBITDA, på 622 mio. dollar. Det er højere end de 607,8 mio. dollar, som analytikerne havde ventet.

Den justerede indtjening per aktie endte på 75 cent, mens omsætningen landede på 1,48 mia. dollar.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en justeret indtjening per aktie på 73 cent og en omsætning på 1,47 mia. dollar i kvartalet.

Aktien i Restaurant Brands International startede mandagen med en stigning på omkring 2 pct. på børsen i New York, men omkring klokken 17.30 dansk tid ligger aktien stort set uændret.

Burger King-franchise til salg i Sydafrika 

KFC klar med plantebaserede "kyllinger" i USA 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier