McDonalds topper forventningerne i fjerde kvartal

Fastfoodkæmpen McDonalds leverede over forventning i fjerde kvartal, hvor både det sammenlignelige salg og den samlede omsætning overgik forventningerne i markedet.
Foto: Moe Doiron/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Moe Doiron/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

McDonalds omsatte for 5,35 mia. dollar i oktober, november og december sidste år, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet et salg på 5,31 mia. dollar.

Det sammenlignelige salg - altså salget i de restauranter, der har været åbne i mindst 12 måneder - steg på globalt plan med 5,9 pct. i kvartalet mod ventet 5,3 pct. blandt analytikerne.

På de nedre regnskabslinjer blev det omsat til en justeret indtjening per aktie på 1,97 dollar i kvartalet mod ventet 1,96 dollar blandt analytikerne.

Leveringsservice trækker læsset

Med til at trække salget op har været kædens leveringsservice McDelivery, hvor kunder kan få bragt maden direkte til døren.

Sidste år omsatte alene denne del for mere end fire milliarder dollar, svarende til 27 mia. kr. Det fremgår af McDonalds' årsregnskab.

Ifølge McDonalds bliver McDelivery nu tilbudt hos næsten 25.000 restauranter. Ni af dem ligger i Danmark.

Samlet set omsatte hele McDonalds-kæden i 2019 for cirka 21,1 mia. dollar. Det svarer til 143 mia. kr. og var en lille forbedring i forhold til omsætningen året før.

På bundlinjen tjente kæden cirka 6 mia. dollar, som i dansk valuta er lige knapt 41 mia. kr. Også her var der tale om en forbedring i forhold til året før.

Espersen-chef vil strække sig langt for fremtid på Bornholm

Burgerkæde klar til kamp i køledisken – på vej med veganske bøffer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter