De ovalformede, usødede lakridser og vingummier, der fylder i Nellie Dellies-slikposerne, bliver lige rettet og rykket lidt på hylden af Toms Gruppens slikudvikler Nikolai Sandau, når han er nede for at handle i den lokale brugs. Og hvis en konkurrent har forvildet sig ind mellem producentens slik, bliver den skubbet pænt ud til siden igen.

Nikolai Sandaus familie synes, at han er håbløs. Men slikopfinderen kan ikke lade være, for ofte har han brugt over et år på de små farvestrålende søde sager.

Og lige præcis Nellie Dellies-mærket, der er Toms Gruppens sukkerfrie alternativ til konventionel slik, markerer et højdepunkt i Nikolai Sandaus 15 år lange karriere hos Toms.

"Vi brugte knap tre år fra vi begyndte udviklingen af dem, til de lå i butikkerne. Det var en kæmpe udfordring, for i starten var de bare små klumper, hårde som sten. Vi kunne ikke engang få dem gennem vores maskiner. Vi testede alverdens teksturgivere for at få en god konsistens uden sukker," fortæller slikudvikleren.

Toms fik Nellie Dellies-konceptet patenteret

"Vi havde introduceret en helt ny type, og de er skyld i, at jeg i dag kan kalde mig slikopfinder," siger en stolt Nikolai Sandau.

Gamle recepter

Det tager ofte et-to år fra en ny slikidé bliver udviklet, til det færdige produkt ender på detailhandlens hylder. Og businesscasen kan hedde alt fra en hel pose til en enkelt stang eller en ny variant af den gamle kending Gajol.

"Typisk har den kommercielle afdeling eller os i udviklingsafdelingen en idé. Så udveksler vi og sparrer med hinanden, inden vi indstiller idéen og fremlægger den for et ekspertpanel og ledelsen," siger Nikolai Sandau og tilføjer:

"Ofte videreudvikler vi gamle slikrecepter, som er det, vi kalder opskrifter, og låner og stjæler fra dem."

Ekspertpanelet diskuterer mulige udfordringer, som eksempelvis potentielle tekniske udfordringer. Ledelsen bliver præsenteret for en businesscase på det ønskede produkt, og den skal indeholde overvejelser omkring budget, prissætning og indtjening, før den får grønt lys til at blive til et projekt i udviklingsafdelingen.

"Hvad skal forbrugeren bruge slikket til og hvornår? Er der nogle specielle ting, der skal være i eller ikke må være i? Hvilken tidstrend skal den tappe ned i? Hvad er det overordnede mål ift. indtjening? Alle de her spørgsmål skal være konkretiseret," fortæller Nikolai Sandau. 

Herefter går turen til udviklingslaboratoriet, hvor Nikolai Sandau, der er uddannet i fødevarevidenskab og teknologi fra Københavns Universitet og DTU, i selskab med Toms tre andre slikudviklere kaster sig over opgaven med at få slikket på tegnebrættet gjort til virkelighed.

Sundhedskontrol og børnearbejde

Udviklingsholdet arbejder tæt sammen med både Toms Gruppens indkøbere og leverandører til slikproducenten under processen.

"Alle vores nye ingredienser kører igennem en grundig godkendelsesproces, hvor vores kvalitetsafdeling bl.a. tjekker, at ingrediensen ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer og ikke har været udvundet med børnearbejde," lyder det fra slikudvikleren, der fortæller, at fødevaresikkerhed altid er en topprioritet.

Konfektureproducenten har eksisteret siden 1924, hvor Toms-mærket blev udviklet af apotekerne Hans Trojels og Victor Meyer. Hvert år sender slikgiganten masser af nye produkter på markedet, som slikudviklerne løbende har gang i at udvikle.

"Vi har mange bolde i luften på én gang og et ton af sideløbende projekter. Selvom danskerne ikke er vilde med at eksperimentere, når det kommer til konfekture, skal der stadig være meget at vælge imellem. Det kan også være variationer over klassikere," siger Nikolai Sandau.

Sidste år fortalte adm. direktør Carsten Lyngsø Thomsen til FødevareWatch, at Toms Gruppens 2020-strategi bl.a. går på at skære ind til benet i produktporteføljen. Siden 2015 er antallet af produktnumre derfor faldet med i alt 35 pct.

Som resultat heraf er fokus skærpet på de historiske produkter som Guld Barre fra 1932 og Gajol lakrids, der blev skabt i 1933 og kom under Toms Gruppens fane, da producenten opkøbte Galle & Jessen i 1971.

Slips og hvide kitler

Tidligere var det et internt ekspert-smagspanel, som prøvesmagte slikket, der kom ud af laboratoriet eller produktionen.

"Det blev senere udfaset. Det krævede enormt store ressourcer at vedligeholde. Nu smager vi slikket i mindre projektgrupper," fortæller Nikolai Sandau. 

I stedet er det den øverste ledelse og interne eksperter i forskellige afkroge af Toms, der smagstester. Det er også dem, som slikudvikleren skal blive enige med, før det sidste punktum kan sættes i slikrecepten.

"Vi kan nemt lave 20 forskellige variationer, før vi ender på én," siger han. 

Idéer fra leverandørerne

Slikopfinderen holder meget af det, han kalder trendpræsentationer. Nogle input til nye idéer kommer fra leverandørene, der fremlægger nye aromaer, smagsstoffer og konsistensgivere. Med på de møder har leverandørerne idéer til anvendelse, som deres trendforskere har gravet frem fra hele verden.

"Leverandørerne vil gerne fortælle om alt det nye, de har på paletten," siger han og fortsætter:

"Udvikling er mange ting. Det er ikke kun smag. Det kan være et nyt bid. Knas – skal det knase eller ej, farve og konsistens. Alt er i spil."

Japan er fem-ti år foran konservative danske slikforbrugere