Berenberg: Sænker til "hold" efter Novozymes' aktiespurt

Aktien i Novozymes er steget omkring 20 pct. trods nedjusteringen midt på året til udviklingen på den korte bane.
AF RITZAU FINANS

Efter en periode med aktiestigninger trods nedjusteringer er Novozymes fuldt værdisat, vurderer tyske Berenberg, som sænker sin anbefaling til "hold" fra "køb". Kursmålet er uændret 340 kr.

Det fremgår af et notat fra banken dateret mandag 16. december.

Berenberg hæfter sig ved, at aktien i Novozymes er steget omkring 20 pct. trods nedjusteringen midt på året til udviklingen på den korte bane.

Med den nuværende aktiekurs betaler investorerne 29,3 kr. for en krones indtjening, hvilket er lidt højere end det historiske gennemsnit.

"Regnskabsåret 2020 bliver sandsynligvis selskabets bedste målt på den organiske vækst siden 2014, men den nuværende værdisætning tyder på, at det ikke er en hemmelighed.Vi mener ikke, at det vil vise sig holdbart, at Novozymes øger toplinjen med mere end de gennemsnitlige 6,5 pct. om året, som det har opnået siden sin børsnotering i 2000. Af den grund er vi heller ikke komfortable med at argumentere for en højere værdisætning, som vil ligge væsentligt over den historiske og værdisætningen på en række peers," skriver Berenberg i notatet mandag.

Novozymes lukkede mandag 0,7 pct. lavere i 323,60 kr. og gik dermed til bunds i C25-indekset, der buldrede frem med 1,8 pct. og satte rekord i indeks 1257,06.

Dupont og IFF skaber ingrediens- og enzymgigant  Finanshus løfter Novozymes-kursmål med 20 kr. Tidligere Chr Hansen-topchef på vej ind i Novozymes' bestyrelse Carlsberg-topchefs løn steg 22 procent sidste år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter