Trump afviser avishistorie om told - aktieplusser fordufter

Donald Trump har afvist oplysninger i Wall Street Journal om en aftale om toldlempelser.
Foto: Brendan Smialowski / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Smialowski / AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

De amerikanske aktiefutures er faldet fra pæne plusser til omkring torsdagens slutniveauer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har afvist oplysninger i Wall Street Journal om en aftale om toldlempelser.

"Wall Street Journals historie om Kina-aftalen er komplet forkert, især deres melding om told. Fake news. De skulle finde en bedre kilde," tweeter Trump fredag eftermiddag dansk tid.

Meldingen kommer, efter at Trump torsdag selv tweetede, at USA og Kina er tæt på en aftale.

Wall Street Journal skrev herefter, at USA er gået ind på at sløjfe de toldforhøjelser, der skulle træde i kraft i weekenden og samtidig sænke de eksisterende toldsatser på kinesiske varer til en værdi af 360 mia. dollar. Til gengæld skal kineserne gå ind på at købe amerikanske landbrugsvarer for 50 mia. dollar, lød det i avisen.

Fra officielt kinesisk hold er der endnu ingen meldinger om en forestående aftale.

Der holdes dog et pressemøde i Beijing senere fredag. Det var oprindeligt planlagt til klokken 15.30, men ventes ifølge Bloomberg News nu først at starte klokken 16 dansk tid, svarende til klokken 23 i Beijing-tid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter