Kødproducent løftes af svinepest i Kina

USA' største kødproducent, Tyson Foods, stiger på trods af et skuffende fjerde kvartal.
Foto: Danny Johnston/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Danny Johnston/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Et regnskab for fjerde kvartal, som ikke levede op til forventninger, udløste et minus i formarkedet tirsdag på 5,1 pct. til USA' største kødproducent, Tyson Foods.

Billedet er dog i den ordinære handel blevet spejlvendt, da koncernens topchef er "meget opmuntret" over muligheden for at udnytte prisstigninger, på både svinekød, kyllingekød og oksekød, da Kina er ramt af den afrikanske svinepest.

Aktien i Tyson Foods stiger derfor 6,3 pct.

"Vi er meget opmuntrede, men vi vil ikke fremlægge tal, som kan være for lave," sagde topchef Noel White, på en telekonference om mulighederne for at tjene ekstra på at sælge til Kina, ifølge Bloomberg News.

"På et hvilket som helst tidspunkt verden mister den mængde proteinforsyning, og efterspørgslen stiger, påvirkes priserne."

Tyson Foods skuffede ellers med sit fjerde kvartal, da koncernen fik et justeret overskud per aktie på 1,21 dollar mod 1,58 dollar et år tidligere, mens omsætningen steg 8,9 pct. til 10,88 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 1,25 dollar og en omsætning på 11,00 mia. dollar.

Amerikansk kødkæmpe investerer i plantebaserede skaldyr

Amerikansk kødproducent nedjusterer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter