ISS får sænket anbefalinger og kursmål

Efter en nedjustering fra servicekæmpen ISS melder flere finanshuse om sænkede kursmål og anbefalinger.
Foto: Stine Jacobsen/REUTERS / X03973
Foto: Stine Jacobsen/REUTERS / X03973
AF RITZAU FINANS

Flere finanshuse sænker deres forventninger til ISS-aktien, efter servicekæmpen nedjusterede onsdag.

ISS har ikke længere en købsanbefaling hos analytikerne hos Nordea efter servicekoncernens nedjustering af forventningerne til 2019. Anbefalingen er efter den begivenhed nedsat til "hold", fremgår det af Bloomberg News.

SEB har også været ude og justere ret så markant på sit syn på aktien i ISS, efter at servicekoncernen kom med regnskab for tredje kvartal onsdag, som var krydret med en nedjustering.

SEB sænker anbefaling til "hold" fra "køb". Kursmålet sables ned til 155 kr. fra 210 kr., ifølge data fra Bloomberg News.

Samtidig har investeringsbanken ABG Sundal Collier sænket kursmålet for aktien i ISS med 10 pct. til 220 kr. fra førhen 245 kr. af ifølge data fra Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb" af ABG's analytiker Morten Raunholt Eismark. Det nye kursmål indikerer da også et potentiale mere end 50 pct. i forhold til lukkekursen onsdag i 145,10 kr. ABG Sundal Collier har haft en købsanbefaling af aktien i ISS siden august, da kursen på aktien lå i 164,50 kr.

Efter nedjusteringen mistede ISS onsdag en femtedel af sin markedsværdi, da aktien dykkede 20 pct. til 145,10 kr.

ISS nedjusterede natten til onsdag sine forventningerne til 2019. Servicekoncernen venter nu at realisere en driftsmargin på over 4,2 pct. og en organisk vækst på 6,5-7,5 pct. Tidligere ventede ISS en driftsmargin på 5,0-5,1 pct. og en organisk vækst på 6,5-7,5 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter