ISS-aktien styrtdykker: Mister flere milliarder i værdi

Servicekæmpen ISS møder modstand fra investorerne, efter selskabet har nedjusteret sine forventninger.
Foto: Niels Hougaard/ERH
Foto: Niels Hougaard/ERH
AF RITZAU FINANS, ANINE HOLMELUND FRANDSEN

Servicekæmpen ISS falder tungt fra åbningen på det danske aktiemarked onsdag, efter at selskabet har nedjusteret sine forventninger til 2019.

ISS falder kort efter åbningen 17 pct. til 151,05 kr. Kursfaldet svarer til et fald i selskabets markedsværdi på 5,5 mia. kr.

Hos det norske børshus Oddo udløser nedjusteringen en sænket anbefaling af ISS-aktien fra "køb" til "neutral", og kursmålet er reduceret til 180 kr. fra 250 kr.

ISS har ikke oplevet en så hurtig forbedring af driften i Frankrig som håbet, og blandt andet på den baggrund har ISS set sig nødsaget til at nedjustere forventningerne til overskudsgraden og de frie pengestrømme for hele året.

Overskudsgraden ventes nu at ligge over 4,2 pct. mod tidligere ventet 5,0 til 5,1 pct. Forventningerne til den organiske vækst er stadig 6,5 til 7,5 pct. for 2019. For næste år ventes en organisk vækst på over 4 pct. og en overskudsgrad på omkring 5 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter