Ny undersøgelse: Kalorietal på menukort får forbrugere til at bestille mindre - i en periode

Hos større fastfoodkæder i USA er det lovpligtigt at informere om madens kalorieindhold. Det har fået forbrugere til at sætte kalorieforbruget ned. Dog kun i en periode, viser ny undersøgelse.
Foto: Benjamin Nørskov/ERH
Foto: Benjamin Nørskov/ERH

I USA er kalorietal på menukort fra større kæder lovpligtig. Nu viser en undersøgelse foretaget af amerikanske forskere, at den ekstra information gør, at forbrugere køber mindre.

Det skriver DR.

I forsøget overvågede forskerne knap 50 millioner restaurantbesøg fordel på 104 forskellige fastfoodsteder i Louisiana, Texas og Mississippi, fra kalorieinformationen blev introduceret i april 2015 til april 2018. I gennemsnit valgte kunderne menuer med 60 kalorier mindre efter at tiltaget trådte i kraft.

Det overrasker ikke Pelle Guldborg Hansen, lektor på Roskilde Universitet med speciale i ’nudging’, at tiltaget har en effekt:

"Jeg ville endda forvente, at resultatet kunne være endnu mere markant i for eksempel Danmark, end det er i sydstaterne, for herhjemme er flere motiveret til at reducere deres kalorieindtag," siger han til DR.

I længden holder effekten dog ikke ifølge forskerne. Efter et år var det gennemsnitlige køb igen oppe på samme antal kalorier, som før kalorietallene kom på menuen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter