Takeaway-aktier brager frem grundet budkrig på Just Eat

En budkrig på Just Eat er med til at sætte gang i aktiekurserne på takeaway-selskaber
Foto: Ben Stansall / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Ben Stansall / AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

De europæiske aktier er generelt i god form tirsdag middag, hvor markedets fokus blandt andet er rettet mod takeaway-sektoren og en mulig budkrig på portalen Just Eat.

To hollandske selskaber er nemlig endt i kamp med hinanden om at overtage Just Eat, der er hovednoteret på børsen i London.

Selskabet er egentlig på vej mod en mulig overtagelse fra Takeaway.com, men tirsdag har Prosus, der er det største internethandelsselskab i Europa og blandt de største investorer i sektoren på verdensplan, meldt sig på banen med et større bud på Just Eat.

Buddet lyder på 710 pence per aktie i Just Eat - svarende til 4,9 mia. pund - og med den nuværende aktiekurs for Takeaway.com overstiger det buddet fra det selskab.

Takeaway.com har budt omtrent en tiendedel aktie per aktie i Just Eat, men fordi Takeaway.com-aktien er faldet siden tilbuddet, svarede tilbuddet med mandagens lukkekurs til kun knap 600 pence per aktie - mod godt 730 pence per aktie, da tilbuddet blev offentliggjort.

Reaktionen er meget klar i tirsdagens aktiemarked, hvor Just Eat stiger med 24,8 pct. til 735,40 pence, mens Takeaway.com løftes med 3,9 pct. til 73,75 euro.

Tyske Delivery Hero trækkes desuden igen med op af konsolideringshistorierne i sektoren. Den aktie stiger med 4,4 pct. til 44,35 euro.

Generelt er humøret til den positive side tirsdag, hvor FTSE 100-indekset i London stiger med 0,4 pct., og det tyske DAX-indeks løftes 0,2 pct. Mere afdæmpet er udviklingen i Frankrig, hvor CAC 40-indekset er tæt på uændret.

Det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks stiger med 0,1 pct.

Blandt vinderne i sidstnævnte indeks er også svenske Saab, der har leveret et bedre end ventet regnskab for tredje kvartal.

Her endte omsætningen på 7,91 mia. svenske kr. mod ventet 6,72 mia. svenske kr. blandt analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News, mens det justerede driftsresultat endte på 518 mio. svenske kr. mod ventet 356,3 mio. svenske kr.

Aktien i forsvarsproducenten stiger med 5,5 pct. til 289,70 svenske kr.

Selskab klar til at lægge 42,5 milliarder kroner for Just Eat

Ung talknuser skal løfte dagligvarekæmpe i "sindssygt hårdt marked"

Sushikok fordømmer dansk sushi: "Junk"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter