Kinesisk efterspørgsel løfter newzealandsk kødeksport til rekordniveau

I en sæsonprognose bryder eksporten af lamme- og oksekød fra New Zealand for første gang i historien to store millardmilepæle. Voksende eksport til Kina får en stor del af æren for fremgangen.
Foto: Lasse Kofod / Ritzau Scanpix
Foto: Lasse Kofod / Ritzau Scanpix

Kineserne holder om nogen hånden under den newzealandske eksport af oksekød og lammekød.

I en ny prognose fra en hjemlig eksportorganisation kaldet B+Lamb NZ hedder det, at eksporten fra New Zealand i 2019-2020-sæsonen for første gang kommer til at runde 4 mia. newzealandske dollar (NZD), svarende til 17,18 mia. kr. for begge kødkategorier.

Samlet er det forventningen, at eksporten af okse- og kalvekød vil stige med 5,9 pct. i forhold til den seneste sæson og i alt runde 4,17 mia. NZD, svarende til 17,9 mia. kr.

Eksporten af fåre- og lammekød forventes at stige med 4,9 pct. til 4,23 mia. NZD, svarende til 18,2 mia. kr,

Ifølge organisationens cheføkonom Andrew Burtt er en svag newzealandsk dollar og øget efterspørgsel fra Kina de primære årsager til fremgangen.

"Væksten i Kinas efterspørgsel efter rødt kød er baseret på en reel efterspørgselsvækst, da forbruget har overgået den indenlandske produktionsvækst," siger han og tilføjer, at efterspørgslen har været stigende siden 2016/17, og at efterspørglsen stiger kraftigt som følge af den afrikanske svinepests hærgen i Kina.

Af prognosen fremgår det, at newzealænderne forventer en mindre nedgang i produktionen af oksekød i både USA og Australien, og at det sætter den stabile hjemlige produktion i en god position.

Ny fusion i kødindustrien skal give milliardomsætning Globale organisationer forudser stigende efterspørgsel på kød Klimatænketank: Drop tre af fire kødmåltider 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også