Fødevareproducent hopper op på regnskab

Conagra Brands stiger 5,3 pct. på børsen i USA efter et regnskab for første kvartal, som var bedre end ventet.
Foto: PR / Conagra
Foto: PR / Conagra

Fødevareproducenten Conagra Brands, der blandt andet er ejeren af mærker som Slim Jim, Birds Eye og Dukes, stiger torsdag med 5,3 pct. på børsen i USA efter et regnskab for første kvartal, som var bedre end ventet.

Conagra kom gennem perioden med et justeret overskud per aktie på 43 cent, et fald fra 47 cent et år tidligere, mens omsætningen steg med 30 pct. til 2,39 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 39 cent og en omsætning på 2,48 mia. dollar.

Det er en bruttomargin på 28,3 pct. mod ventede 27,4 pct., der forklarer, at koncernen trods en ringere end ventet omsætning, på bunden har klaret sig bedre end konsensus. Hos storbanken Citigroup fremhæves netop bruttomarginen af analytiker Cornell Burnette som "kvartalets historie", efter at bruttoindtjeningen netop har været under pres siden sidste regnskabsår efter overtagelsen af Pinnacle Foods.

Conagra Brands så imidlertid underliggende en negativ organisk vækst på 1,7 pct. Koncernen fastholder dog sine forventninger om en positiv organisk vækst på 1 til 1,5 pct. i hele regnskabsåret, ligesom guidance for indtjeningen fastholdes.

Fødevareproducent topper S&P 500 efter regnskab Amerikansk fødevarekæmpe vil sælge fra i Italien Fødevarekoncern falder efter skuffende regnskab Amerikanske fødevarekoncerner smelter sammen i milliardfusion 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter