AB Inbev genoptager fejlslagne asiatiske Budweiser-børsplaner

Planerne om at børsnotere Budweiser i Hongkong er ikke skrinlagt trods vanskeligheder for ejeren AB Inbev. (Opdateret)
Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

(Artiklen er blevet opdateret kl. 10)

For to måneder siden gik en planlagt asiatisk børsnotering af ølmærket Budweiser i vasken for verdens største bryggerivirksomhed, Anheuser-Busch Inbev.

Planerne er dog ikke skrinlagt af den grund, og nu prøver AB Inbev endnu engang at få det verdenskendt brand på børsen i Hongkong, skriver Reuters.

Torsdag oplyser bryggeriet således, at det har genoptaget ansøgningen om en notering af en mindre del af det asiatiske datterselskab i landet.

Torsdag morgen sender investorerne aktien op med 3,8 pct. i kølvandet på nyheden.

AB Inbev sigtede efter at sælge Budweiser-aktier til en værdi af op til 9,8 mia. dollar i juli på grund af en stor gæld, inden planerne blev afblæst i juli.

Ifølge anonyme kilder var aflysningen en konsekvens af, at den belgiske koncern havde svært ved at fastsætte prisen på børsnoteringen.

Planen var ifølge prospektet, at AB Inbev ville sætte 1,63 mia. aktier i Budweiser til salg til en stykpris på 40-47 hongkongdollar, hvad der svarer til 34,6-40,7 kr.

AB Inbev ejer flere hundrede mærker globalt, og selskabet har blandt andet øl som Budweiser, Stella Artois, Jupiler, Leffe, Corona og Hoegaarden i folden.

Indisk domstol afviser verdens største bryggerikoncern

Campari har solgt verdens dyreste hus

Indiens hovedstad forbyder ølsalg fra verdens største bryggeri

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også