Campari har solgt verdens dyreste hus

Som et oplagt tiltag for at nedbringe aktiviteter, der ikke har noget med kerneforretningen at gøre, frasælger Campari Group en fransk liebhaverbolig, som kom med ind i koncernen, da man i 2016 købte Grand Marnier. I 2017 blev huset betegnet som verdens dyreste.
Foto: Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Reuters / Ritzau Scanpix

Den store italienske Campari-koncern har hentet, hvad der svarer til 600 mio. kr., hjem til bundlinjen i et opsigtsvækkende salg af det, der ifølge Bloomberg tidligere har været betegnet som verdens dyreste bolig.

Selskabet oplyser i en meddelelse, at man efter en salgsproces på snart to år har haft held til at frasælge den 187 år gamle bolig, Villa Les Cèdres’, der ligger i Saint-Jean Cap-Ferrat mellem Nice og Monaco i Frankrig.

Den samlede salgssum blev på i alt 200 mio. euro, svarende til 1,49 mia. kr. Heraf tilfalder de 80 mio. euro. den italienske spirituskoncern, som tilbage i 2016 overtog Villa Les Cèdres’ i forbindelse med opkøbet af Grand Marnier, som ejede den franske ejendom. Den resterende del af salgssummen tilfalder aktionærerne i den franske likørvirksomhed, hvoraf de fleste er fra Marnier-Lapostolle-familien.

Det oplyses ikke, hvem der er køber af den 14 hektar store ejendom, som huser det knap 1700 kvadratmeter store hus med i alt 13 soveværelser.

Salgsprisen på 200 mio. euro ligger et stykke under den listepris, der blev præsenteret i efteråret 2017, da man iværksatte salgsprocessen. Den gang var det håbet, at man kunne sælge Villa Les Cèdres’ til i alt 350 mio. euro. Det svarer i dansk møntfod til 2,61 mia. kr., men som led i opkøbsaftalen med Grand Marnier fik Campari-ejerne skrevet ind, målet var at sælge villaen til højest mulige pris, hurtigst muligt og ikke senere end 30. juni 2021. Som led i aftalen hed det, at Campari-koncernen skulle have mindst 80 mio. euro, når det lykkedes de franske ejere at finde en køber.

Med salget har Campari frasolgt ikke-kerne aktiviteter i forbindelse med overtagelsen af Grand Marnier for i alt 173 mio. euro, svarende til 1,29 mia. kr.

Ustadig sommer har ikke slukket tørsten efter Aperol

Campari forhandler om at opkøbe fransk romproducent

Budweiser er det mest værdifulde ølbrand i verden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også