Siden efteråret har amerikanske Tyson Foods været blandt de sidste fem bejlere til at overtage en række europæiske og asiatiske fjerkræslagterier fra den brasilianske kødkoncern BRF.
Det er ifølge Globalmeatnews nu lykkedes at opnå enighed, og dermed har amerikanerne overtaget de asiatiske og eurpæiske kyllingeaktiviteter i BRF til en samlet sum af 2,5 mia. kr.
Med i købet får Tyson Foods fire produktioner i Thailand, en i Holland og en enkelt i Storbritannien, og ifølge topchef Noel White kan man i tråd med sin strategi nu bedre betjene eksisterende og nye kunder i europæiske, asiatiske og mellemøstlige markeder.
BRF boksede i 2018 en del med blandt andet et større importforbud i EU, og man havde en plan om at frasalg af aktiviteter i bl.a. Asien og Europa kunne bidrage med op til 5,21 mia. kr., til den bundlinje, der har lidt, siden den brasilianske kødskandale begyndte at rulle i foråret 2016.
Kødkæmpe investerer 2 mia i ny fabrik
Amerikansk kødkæmpe sat i forbindelse med flere internationale kyllingeopkøb
Kød-chef frygter at svinepest vil rykke til USA