Kødproducent stiger på regnskab - plotter kødalternativer

Mens regnskabet for USA's største kødproducent Tyson Foods sender aktien i vejret, lufter producenten også planer om salg af køderstatningsprodukter.
Foto: FINN FRANDSEN/POLFOTO/ARKIV
Foto: FINN FRANDSEN/POLFOTO/ARKIV
Af RITZAU FINANS

USA's største kødproducent, Tyson Foods, stiger moderat i mandagens sure marked, efter selskabets regnskab for andet kvartal. Aktien vinder 2,5 pct., da både indtjening og omsætning var bedre end ventet.

Tyson Foods fik i sit andet kvartal en omsætning på 10,44 mia. dollar mod ventede 10,27 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 1,20 dollar per aktie mod konsensus på 1,13 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 437 mio. dollar mod ventede 410 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 931 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 902 mio. dollar.

Tyson Foods har også øje på alternativer til kød. Måske med ekstra motivation efter at have set, hvordan børsdebutanten Beyond Meat i sidste uge steg med 163 pct. på første handelsdag. Tyson Foods venter at gennemføre en begrænset lancering af proteinholdige alternativer til kødprodukter i midten af i år og med en bred fuld lancering i USA inden udgangen af 2019, oplyste topchef Noel White ifølge Bloomberg News.

Beyond Meat steg 163 pct. på sin første handelsdag torsdag i sidste uge til 65,75 dollar efter en udbudskurs på 25 dollar. Siden er aktien gået yderligere op til 71,75 dollar.

Vegansk selskab vil børsnoteres med værdiansættelse på over 1 milliard dollar

Kødproducent falder på opkøbsplaner

Køderstatning med kendte investorer i ryggen klar til børsen i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også