Overskuddet fra Danmarks handel med udlandet vokser

Trods de første indikationer på en opbremsning i den europæiske vækst løfter dansk eksport betalingsbalancen.
AF RITZAU

Handlen med varer og tjenester på tværs af de danske grænser har fra starten af 2019 været en endnu bedre forretning for Danmark end de første to måneder sidste år.

Det kan læses ud af betalingsbalancen, som Danmarks Statistik opgør.

Betalingsbalancen er en måde at opgøre hvor store værdier, der kommer ind og ud af landet. Kommer der mere værdi ind i landet end ud, er der overskud på betalingsbalancen.

I februar alene havde Danmark et overskud på betalingsbalancen på 13,6 mia. kr.

Tager man årets to første måneder er overskuddet på betalingsbalancen vokset med over 5 mia. kr. sammenlignet med sidste år.

En af årsagerne er en stigning i eksporten til udlandet. Det er et kærkomment omend muligvis uholdbart tegn på bedring i den danske eksport, vurderer økonom hos Dansk Erhverv Kristian Skriver.

I en række af de lande, som Danmark traditionelt sælger mest til, er de mørke skyer nemlig begyndt at vise sig.

"Særligt har vi set svagheder på vores absolut største eksportmarked, Tyskland, hvor væksten i andet halvår af 2018 gik kraftigt ned i gear," siger han.

"Samtidig er de første nøgletal for 2019 ikke specielt opløftende for tysk økonomi. Årsagen til at dansk vareeksport stadig klarer sig pænt skal nok findes i at dansk vareeksport i dag i højere grad er præget af vindmøller og medicin, der er knap så følsomme overfor udsving i konjunkturerne," lyder det videre fra Kristian Skriver.

Fiskefirma vil vokse ud over landets grænser efter opkøb

Salget af danske Arla-produkter springer frem i Tyskland 

Dansk "ægsport" stiger til højeste niveau i over 30 år

Ny dokumentarfilm viser et omvendt iværksættereventyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter