Historiker udstiller Espresso House-ejers nazi-fortid

Reimann-familien, der i dag ejer en meget lang række fødevare- og forbrugsvarevirksomheder, er blevet indhentet af fortiden.

Reimann-familien, der er Tysklands næstrigeste familie og ejer af JAB Holding, der blandt meget andet ejer Espresso House i Danmark, er tilsyneladende blevet indhentet af fortiden.

Ifølge flere medier bygger en del af familiens store formue på tvangsarbejde foretaget under nazisterne omkring 2. verdenskrig.

Det skriver New York Times med henvisning til den tyske avis Bild.

Ifølge en historiker, som familien har sat til at kigge på familietræet og forretningerne, var Albert Reimann Senior og dennes søn Albert Reimann Junior, som i 1930'erne og 1940'erne kontrollerede familievirksomheden, der i dag hedder JAB Holding Company, aktive støtter af Hitler samt antisemitter.

I avisen oplistes en lang række tilfælde af overgreb, hvor blandt andet østeuropæiske kvinder blev tvunget til at afklæde sig og tilfælde, hvor en russisk rengøringshjælper blev sparket og slået i Reimann-familiens private hjem i Sydtyskland.

Reimann-familiens talsperson Peter Harf siger til avisen, at historikerens fund stemmer helt overens med den viden, som man i forvejen lå inde med om familiens fortid.

"Albert Reimann Senior og Albert Reimann Junior var skyldige. [...] De hørte til i et fængsel," udtaler han ifølge New York Times.

Det var ikke ualmindeligt, at virksomheder under de 12 års nazistiske regeringsledelse i Tyskland gjorde brug af tvangsarbejdere, og da det var på højdepunktet, udgjorde den del omkring 20 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Dog er Reimann-sagen markant, fordi der i dokumentationen viser sig en høj grad af brutalitet, som ikke var så almindelig.

JAB Holding ejer i dag en meget lang række virksomheder, og blandt de mest kendte finder man brands som Calvin Klein-parfumer, Jimmy Choo-sko og Dr. Pepper-juice.

Derudover har JAB Holding i de seneste år købt meget aggressivt op i kaffeverdenen, og under porteføljen Acorn Holdings finder man kaffekæder som Baresso, Espresso House, Pret A Manger, Peets og selskaber og brands som JDE, Stumptown Coffee, Intelligentsia, Jacobs, Douwe Egberts, Tassimo, Gevalia, L'Or, Pilao og Kenco. Sidste år omsatte porteføljen under Acorn Holdings for 125 mia. kr.

Medie: Baresso-købere få skridt fra børsnotering

Veteran stopper i toppen hos Baresso-ejer

EU blåstempler Baresso-ejers store britiske opkøb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter