Chokoladeafgift volder københavnsk bagerkæde problemer

Det er ikke umiddelbart blevet nemmere for de danske virksomheder at arbejde i feltet mellem regler og afgifter.
Ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv, som Berlingske henviser til, er det særligt afgifterne, der volder problemer. I bagerkæden Bodenhoff har ejer Christian Bodenhoff mere end svært ved at gennemskue, når han og de omkring 170 ansatte skal betale afgift af den chokolade og den skum, som findes i de flødeboller, der købes hjem og sælges i butikkerne.
"Det er svært for os at finde ud af, hvad der skal betales afgift af, og hvad der ikke skal betales afgift af. Det er faktisk lidt af et mareridt. Specielt når en kollega i branchen har fået en stor bøde. Den vil vi helst undgå," siger Christian Bodenhoff til avisen.
Ifølge Dansk Erhverv-undersøgelsen mener 45 pct. af de mindste virksomheder, at skattereglerne er blevet mere komplicerede i løbet af de sidste fem år, mens det for virksomheder med en omsætning over 50 mio. kr. er 35 pct.
Stor aktivitet i bagerbranchen i 2018
Relaterede artikler:
Stor aktivitet i bagerbranchen i 2018
For abonnenter
App skal gøre bagerier mere agile
For abonnenter
Økologisk sats koster på bundlinjen hos Bodenhoff
For abonnenter