Scandic-hoteller indleder bredt samarbejde med Cofoco

Den københavnske restaurant- og cateringkoncern Cofoco har sikret sig en ordre, som betyder, at der i fremtiden kan findes convenienceprodukter på alle landets 26 Scandic-hoteller.

Hotelgæster behøver ikke nøjes med en chokoladebar og en flaske med vand, når de på vej ud ad svingdøren skal have noget med på turen.

Fra i dag kan gæster på Scandics 26 hoteller i Danmark finde en stribe convenienceprodukter i hotelkædens shops, som kommer fra restaurant- og cateringkoncernen Cofoco.

"Vi er rigtig glade for vores nye, landsdækkende samarbejde med Scandic. I Cofoco er bæredygtighed centralt forankret i alt, vi gør, og det mantra matcher Scandic perfekt. Fremover vil gæsterne på Scandics danske hoteller nu have mulighed for at finde et bredt udsnit af vores indbydende sandwich, wraps og salater, når den lille sult melder sig. Vi har allerede haft stor succes med vores produkter igennem andre samarbejder, hvorfor vi også har store forventninger her," udtaler August Lund, medejer af Cofoco, i en meddelelse sendt til FødevareWatch.

For få uger siden indgik Scandic også en ny aftale med Royal Unibrew om levering af øl og cider - en aftale som fortsat giver hotelcheferne mulighed for også at invitere mindre bryggere indenfor i barer og restauranter.

"I Cofoco har vi fundet en optimal samarbejdspartner til vores shop-koncept. I Scandic er vi optaget af at tilbyde vores gæster kvalitetsoplevelser under hele opholdet – uanset om man bor, holder møder eller spiser hos os. Denne målsætning bidrager Cofoco til, og vi glæder os til at kunne give vores gæster et attraktivt produkt, der kan nydes "on the go"," udtaler Karsten Felvang Nielsen, Scandics direktør for føde- og drikkevarer.

Hotelkoncern får ny dansk direktør

Onlinesupermarked vil sælge måltidskasser fra kendt aktør

Catering Danmark snart klar med varme færdigretter til Coop

Unibrew hapser landets største hotelkæde fra Carlsberg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter