FødevareWatch

Hotelkoncern får ny dansk direktør

Hotelkæden Scandic har forfremmet Søren Faerber fra en stilling som distriktsdirektør, og han er nu ny adm. direktør for kæden i Danmark.

Foto: PR

Den nu forhenværende danske Scandic-direktør Jens Mathiesen er blevet forfremmet til en position som topchef for Scandic-koncernen, og det har efterladt en chefstol i den danske del af forretningen, som nu er blevet besat af Søren Faerber.

Det oplyser Scandic i en pressemeddelelse.

Søren Faerber er ny chef for de danske hoteller i Scandic-kæden.
Søren Faerber er ny chef for de danske hoteller i Scandic-kæden.

Udover at stå i spidsen for de 25 danske hoteiller bliver Søren Faerber ogse del af Scandics koncernledelse.

Forud for sit nye job har Søren Faerber været distriktsdirektør for Scandics hoteller i København og Østdanmark. Før det var han også direktør for føde- og drikkevarer i koncernen.

"Jeg er glad for, at Søren har takket ja til stillingen som administrerende direktør i Danmark. Søren kender Scandic indgående, og jeg er sikker på, at han både kan videreføre og udvikle virksomheden i Danmark – til glæde for både gæster og medarbejdere. Jeg ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med Søren," udtaler topchef Jens Mathiesen i meddelelsen.

Scandic Hotels er foruden Danmark også den største hotelkæde i Norden målt på antallet af hotelværelser. Under hele kæden er der omkring 280 hoteller med 55.000 værelser i seks lande, og forrige år omsatte den samlede kæde for 14,6 mia. svenske kr.

Millionindskud i ny producent af alkoholfri gin og rom

Carlsberg kommer bag disken i genopført københavnsk hal

Unibrew hapser landets største hotelkæde fra Carlsberg

Mere fra FødevareWatch

Gartner forventer bedre tilstande til foråret

Fynske Alfred Pedersen & Søn forventer, at de 30 afskedigede medarbejdere og mere normale el- og gaspriser vender tilbage til foråret. Prisen på tomater vil dog stige: "Detailhandlen virker mere nervøs, end vi gør," siger direktøren.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier