Organisation afholder Michelin-event for fødevarevirksomheder

Den danske fødevareorganisation Food vil gennem et arrangement skabe opmærksomhed omkring den gensidige inspiration Michelin-kokke og producenter imellem. I sidste ende siver innovationerne ned og påvirker danskernes indkøbsvaner, påpeger direktør.

18. februar præsenterer Michelin den nordiske Michelin Guide 2019, som dækker Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island. Uddelingen af stjernerne vil finde sted i Musikhuset i Aarhus, og i den anledning samler Food Organisation of Denmark (Food) producenter og leverandører i restaurationsbranchen for at skabe opmærksomhed omkring den inspiration, der foregår kokke og producenter i mellem - og som siden siver ned og påvirker, hvordan danskerne køber ind.

Det fortæller Anna Lund, direktør hos Food Aarhus, i en pressemeddelelse fra organisationen.

Hun peger på, at Michelin-kokkene har gjort gamle teknikker som fermentering, surdejsbagning og syltning populære igen. 

"Dét, der sker i Michelin-køkkenerne i dag, ændrer vores madkultur i morgen," siger Anna Lund, direktør hos Food Aarhus, i meddelelsen.

"Topkokkenes vildskab og kreativitet inspirerer landmænd til at dyrke nye spændende sorter, og gastronomien sætter gang i nye trends, som bliver til nye produktidéer. Pludselig laver vi andre også dessert med havtorn og pynter den med spiselige blomster," lyder det yderligere.

Søren Jakobsen, køkkenchef og medindehaver af Michelin-restauranten Gastromé, understreger ligeledes, at blandt andre fødevareproducenterne har sin andel i Michelin-hæderen.

"Det er jo alle i en restaurant, der gør det muligt med sådan en hæder, som en Michelin-stjerne er. Så derfor synes jeg, at det er en virkelig god ide, at opmærksomheden også rettes på de fødevareproducenter, leverandører, opvaskere, tjenere og kokke, der er forudsætningen for, at vi har kunnet drive den gastronomiske udvikling så vidt. Jeg glæder mig og krydser fingre for, at der bliver noget at fejre," udtaler Gastromé-ejeren.

Tidligere Michelin-kok: Bryggerier halter ti år efter restaurationsbranchen

Stjernekok kan blive stævnet efter iskonkurs

Kendt kok sikrer sig rekordresultat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu