Fire mænd risikerer fængsel og millionbøde i hestekødskandale

I 2013 blev det afsløret, at hestekød var blevet solgt som oksekød i Europa. Nu sidder fire mænd på anklagebænken.
Foto: Ajs Smed Nielsen
Foto: Ajs Smed Nielsen
AF RITZAU REUTERS

Frankrig har indledt en retssag mod fire mænd, der er anklaget for at sælge billigt hestekød skjult som oksekød. Det drejer sig om to tidligere chefer i den franske kødvirksomhed Spanghero og to hollandske forhandlere.

Ifølge anklagemyndigheden i Paris har de bevidst solgt billigt hestekød som oksekød i færdigretter og burgere i adskillige lande på tværs af Europa.

Skandalen begyndte at rulle i januar 2013, da den irske fødevarestyrelse fandt dna fra heste i hamburgere, der var mærket "rent oksekød".

Efterfølgende kom det frem, at lasagne fra den svenske færdigrets-gigant Findus indeholdt op mod 100 procent hestekød.

I februar 2013 afslørede en fransk politiundersøgelse, at Spanghero bevidst havde videresolgt 750 ton hestekød som oksekød. I alt var kødet endt i 4,5 millioner produkter, som var solgt videre til mindst 28 forskellige firmaer i 13 europæiske lande.

Der blev blandt andet fundet hestekød i oksekødsprodukter i Irland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz, Sverige, Tyskland, Norge, Rusland og Danmark.

Hestekødet kom tilsyneladende fra Rumænien.

Det er tidligere Spanghero-chef Jacques Poujol og tidligere fabrikschef Patrice Monguillon, der nu sidder på anklagebænken i Paris. Det gør de sammen med to forhandlere fra et hollandsk og et cypriotisk firma. 

En advokat for Jacques Poujol oplyser i forbindelse med mandagens retsmøde, at hans klient ikke vidste, at der var tale om hestekød. 

En noget anden forklaring lyder dog fra en af Poujols medtiltalte, Johannes Fasen, en hollandsk forhandler og direktør i virksomheden Draap Trading, der ligger i Cypern.

"Min klient solgte hestekødet til hr. Poujol, fordi han havde bestilt hestekød. Han solgte hestekødet til hr. Poujol til prisen for hestekød, og så solgte hr. Poujol det videre som oksekød for en højere pris. Så hvem har tjent på denne forbrydelse," spørger Johannes Fasens advokat.

De fire mænd er sigtet for at have bedraget kunder og forbrugere. Findes de skyldige, risikerer de op mod ti år i fængsel og en bøde på en million euro - knap 7,5 mio. kr.

Undersøgelse afslører snyd med hver 10. pakke kaffe

EU vil bekæmpe madsvindel med nyt videnscenter

Svenske pizzeriaer serverede mad med forkert kød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter