Udskydelse af britisk EU-skilsmisse til juli er realistisk
29. marts skal Storbritannien efter planen forlade EU. Alt tyder imidlertid på, at premierminister Theresa Mays forhandlede betingelser for skilsmissen bliver stemt ned i parlamentet i London tirsdag aften.
Af frygt for en afsked uden aftale, der vil koste begge parter dyrt, er EU-landene ifølge flere britiske aviser, herunder The Guardian og The Times, klar til at udskyde dagen for skilsmissen indtil juli.
I praksis vil afskeden formentlig også kunne forlænges yderligere, hvis der er politisk vilje. Men juli er ifølge flere politiske iagttagere realistisk.
"Hvis man skal forlænge artikel 50 (udtrædelsen af EU, red.), så skal man have udsigt til, at der kommer en løsning. Og det er ikke bare forhandling om den samme May-aftale," siger professor og EU-ekspert Marlene Wind ved Københavns Universitet.
Samme vurdering har Dansk Industris underdirektør Anders Ladefoged. Han mener, at EU-landene vil være klar, hvis der er udsigt til en løsning.
"Man bør gå langt for at undgå "no deal" (ingen aftale), for det vil være meget kaotisk. Hvis der er håb om at undgå "no deal" ved at give mere tid - og måske en alternativ løsning - vil det være fornuftigt," siger han.
Anders Ladefoged har i denne og i sidste uge afholdt møder for hundredvis af danske virksomheder, så de står rustet, hvis skilsmissen bliver papirløs.
Stats- og regeringscheferne har endnu ikke offentligt forholdt sig til, hvad der vil ske, hvis May beder om, at afskeden med EU udskydes.
EU-Kommissionen har sagt, at næste skridt skal komme fra May.
Spekulationer om et britisk valg til Europa-Parlamentet er ifølge professor Marlene Wind også i spil. Dermed vil den uafklarede periode, hvor briterne fortsat er i EU, i princippet kunne fortsætte i flere år.
"Jeg tror, at hvis det skal forlænges, så vil man begrænse det, så det ikke kommer i karambolage med valget til Europa-Parlamentet," siger Wind.
Der er valg til EU-Parlamentet i slutningen af maj. Der er ifølge traktaten mulighed for én forlængelse af skilsmissen.
Mays eget konservative parti er splittet, og oppositionspartiet Labour står heller ikke med en klar holdning til brexit.
Nogle parlamentarikere ønsker en ny folkeafstemning, og Labours leder, Jeremy Corbyn, foretrækker et parlamentsvalg.
May har trods sit oprindelige udgangspunkt - at Storbritannien skulle blive i EU - hidtil holdt fast på, at hun vil følge briternes ønske om brexit helt til dørs i respekt for resultatet af folkeafstemningen i 2016.
For Marlene Wind er "det en gåde, hvorfor May ikke vælger en folkeafstemning". Den vil ifølge professoren stille hende stærkere.
"Så undgår hun et nyvalg, og hun vil meget lettere kunne håndtere de hårdkogte brexiteers (dem, der vil forlade EU hurtigt og konsekvent, red.), for så har hun et folkeligt mandat," siger professoren.
Resultatet af Underhusets afstemning ventes sent tirsdag aften.
Britisk handelsminister: Vi er forberedt på et hårdt brexit
Medie: EU er klar til at udskyde brexit til juli
Fødevarestyrelsen til virksomheder før brexit: UK kan få samme status som Kina
