Danish Crown afsætter op til 100 kalve om ugen gennem cateraftale

En cateraftale med Dansk Cater sikrer Danish Crown en afsætning af mellem 50 og 100 krydsningskalve ugentligt. Kødet er bæredygtigt og dermed noget, der efterspørges af de professionelle forbrugere lige nu, lyder det fra indkøbschef i Dansk Cater.
Foto: Ole Lind/ritzau/Arkiv
Foto: Ole Lind/ritzau/Arkiv

I starten af året indgik Danish Crown og Dansk Cater en aftale om at afsætte kalvekød fra en ny type krydsningskalve gennem Dansk Caters tre datterselskaber AB Catering, BC Catering og Inco.

Aftalen blev lanceret med en forventning om, at det ville tage tid at få konceptet til at slå igennem, men i dag sælges der mellem 50 og 100 kalve om ugen, hvilket Jesper Bonderup indkøbschef, der er hos Hos AB Catering, BC Catering og Inco, er meget tilfreds med.

Det fremgår af en meddelelse fra Danish Crown.

"Vi rammer skiven på både bæredygtighed, dyrevelfærd og danskhed, og det er noget som efterspørges af de professionelle forbruger lige nu. Samtidig vægter det også, at det netop er Danish Crown, der er vores samarbejdspartner, for det sikrer både, at kunderne kan få de mængder de efterspørger samt, at tilliden er helt i top i forhold til både produktionen og fødevaresikkerheden," udtaler han i meddelelsen.

Siden 2011 har danske landmænd i samarbejde med Seges arbejdet med kønssorteret sæd og ud fra det arbejde, er man nu kommet frem til den nye type kalvekød, der består af krydsninger mellem jerseykøer og kødkvæg.

Samarbejdet har medvirket til at nedbringe eksporten af danske spædekalve med næsten en tredjedel siden 2013, mens landmændenes tilførsler af krydsningskalve til Danish Crown steget med over 20 pct.

Planen er nu at videreføre konceptet til også slagterforretninger over hele landet, lyder det.

Cateringselskaber i ny aftale med Danish Crown

Markant bid af forbrugerne skruer ned for kødforbruget

Kød fylder mindre i fremtidens danske Tulip-forretning

Hybridprodukter skal gøre Danish Crown Beef mere klimavenlig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter