Hver anden hovedstadskommune sorterer ikke madaffald

Kommunerne har ingen god undskyldning for at lade være med at sortere deres madaffald, lyder det fra Det Økologiske Råd.
Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO
AF DR P4 KØBENHAVN

Den grønne affaldsspand til pizza, æggeskaller og andre madrester står kun i halvdelen af hovedstadskommunerne.

Ifølge tal fra rådgivningsfirmaet Affaldskontoret, som har ringet rundt til kommunerne, er der 16 ud af de 33 hovedstadskommuner, som stadig ikke sorterer deres organiske affald fra resten af husholdningsaffaldet.

Rudersdal Kommune er en af de kommuner, der endnu ikke har indført den lille grønne affaldsspand. Her ryger al husholdningsaffaldet i samme spand, hvorefter det bliver kørt til forbrænding.

Men der er fokus på affaldssortering i kommunen, påpeger Court Møller, formand for miljø- og teknikudvalget i Rudersdal Kommune til DR P4 København.

"Vi er i gang med en proces, hvor vi skal sorterer vores affald. Og i første omgang har vi fokus på papir, glas, metal, plast og pap.
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd mener dog, at alle kommuner nemt burde kunne sortere det organiske affald fra resten af husholdningsaffaldet, så det for eksempel kan blive til biogas," siger seniorrådgiver Lone Mikkelsentil DR P4 København.

"Det burde ikke være svært. Faktisk får vi flere og flere anlæg, som kan håndtere affaldet, så i dag er der ikke noget til hinder for, at alle kommuner nemt vil kunne sortere organisk affald," siger hun til DR P4 København og fortsætter:

"Det er rigtig ærgerligt, at der er nogle gode ressourcer, der går spildt, fordi de ressourcer der er i affaldet, kommer samfundet til gode igen."

Og selvom de i Rudersdal Kommune har fokus på at få mere sortering, så er udsigten til at borgernes madrester kan blive genanvendt stadig langt ude. Og formanden for miljø- og teknikudvalget i Rudersdal Kommune, Court Møller, er godt klar over, at de måske er bagud.

"Det er år 2018, vi burde nok have været der. Men det er en ret stor ændring, så jeg tænker, at vi gør det inden for tre-fire år," siger han til DR P4 København.

I Herlev Kommune sorterer de heller ikke det organiske madaffald fra endnu, men der er lagt planer for indførelsen af den lille grønne affaldsspand. Ifølge den nationale affaldsplan, skal alle landets kommuner nemlig inden 2022 genanvende 50 pct. af borgernes husholdningsaffald.

Og det tager Herlev Kommune nu konsekvensen af, siger Bo Runge-Dalager, der er formand for Teknik og Miljø i Herlev Kommune.

"Vi skal indføre sortering af madaffaldet, for at vi kan nå det nationale mål. Så vi er ved at teste madaffaldssorteringen i kommunen, inden den nye ordning skal gælde fra oktober næste år," forklarer han til DR P4 København.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af DR P4 København)

Forskellig affaldssortering begrænser virksomheders miljøtiltag

Den britiske regering ser nærmere på forbud af engangsemballage

Refood til politikerne: Lav lov om affaldssortering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter