FødevareWatch

Portræt: Manden der er ingen og alle steder på én gang

En lang karriere har kastet Royal Greenlands adm. direktør fra Paris til Singapore, men om det så skal koste Mikael Thinghuus jobbet, lader han sig ikke hive op med rod igen. Livet i en amerikansk skole og jobbet i toppen har lært en introvært mand at begå sig i en verden, der kræver en ekstrovert leder.

"Er der andre fejl i materialet?"

Ordene tilhører en legendarisk IBM-finansdirektør ved navn Jerry York, og spørgsmålet er rettet mod en ung Mikael Thinghuus.

Alle kollegaernes opmærksomhed er vendt i retning af den tøvende unge økonom, der dog har styr på sin future discounted cash flow modsat de fleste andre i starthalvfemsernes IBM. Men der er en fejl på side 52 i de udregninger, Mikael Thinghuus har lavet for IT-giganten forud for genopkøbet af en afdeling i Sydafrika. Og Jerry York har opdaget den.

"Min chef på det tidspunkt havde faktisk advaret mig mod at placere mit navn i bunden af regnearkene forud for mødet. 'Men hvad nu, hvis nogen har spørgsmål?', var mit argument," forklarer Mikael Thinghuus, der i dag er adm. direktør i milliardkoncernen Royal Greenland på ottende år.

Irettesatte Jerry York dig?

"Det behøvede han overhovedet ikke at gøre," svarer Mikael Thinghuus med så meget tryk på overhovedet ikke, at den sjællandske dialekt slår ekko i pakhuset på Christianshavn, hvor FødevareWatch møder direktøren.

Han løfter øjenbrynene og læner sig tilbage i stolen:

"Det var meget elegant gjort."

Mødet

Journalistens ambition var egentlig at møde Mikael Thinghuus på gulvet i Royal Greenlands forretning midt mellem medarbejderne. Rygtet lyder, at direktøren har en udtalt kammeratlige facon overfor sit ledelseshold såvel som hellefisk-fiskeren på Grønland, der hiver det hvide guld op til koncernen.

Men produktionen i Danmark er de senere år droslet ned, og enheden syd for Aalborg er i dag først og fremmest et pakkeri. Alternativet – et kontor og et par stole – giver også kun begrænset mening, for en stor del af Mikael Thinghuus' tid foregår bænket i fly mellem Grønland, København og Aalborg. Derfor møder vi ham i stedet i et pakhus på Christianshavn, der i gamle dage udgjorde det danske centrum for handel med Grønland og som nu udgør Selvstyrets Repræsentation i København.

Kunne man ikke kritisere dig for ikke at være tilstedeværende, når du bor i København – langt fra alle aktiviteterne i koncernen?

"Jo. Ork jo. Men min familie bor her. Mine venner bor her i København. Jeg er nået en alder, hvor... Jeg bor her. Og jeg har boet min tid både i udlandet og i provinsen," forklarer direktøren.

Udlandet har tidligere trukket i Mikael Thinghuus, og i særdeleshed Grønland, hvis østkyst han drog til med en engelsk ekspedition som kun 19-årig dreng. Rødderne har i dag fået godt fat i København, men har gentagende gange været rykket op og sat i jorden i Singapore, i Paris af tre omgange, i Ribe og i Aarhus. Og de bliver ikke rykket op igen. Om det så skal koste ham jobbet, hvilket det faktisk var tæt på at gøre i 2013.

En nørdet dreng

Som helt ung flyttede Mikael Thinghuus til Paris med sine forældre, der arbejdede i den franske metropol. Byens amerikanske skole med sine mange krav om fremlæggelser foran klasser og forsamlinger lærte den introverte, ret nørdede dreng at klare sig i en ekstrovert verden. Spørger man klassekammeraterne i Paris, ville de have spået Mikael Thinghuus en karriere som matematikprofessor, fortæller han.

Det skulle ændre sig, da han startede i et dansk gymnasium. Mikael Thinghuus fik taget hul på sin første øl, og det nørdede blev langsomt pillet lidt af ham. Samtidig begyndte bøgerne at kede Mikael Thinghuus, og da forældrene blev skilt i 3.G, var det hans tur til at drage ud over de danske grænser.

"Det er ikke fordi, det skal lyde som om, det var nogen tragedie. Men det passede mig godt at komme lidt væk på det tidspunkt," fortæller Mikael Thinghuus. Kursen blev sat mod Grønland uden en egentlig plan var lagt.

"Jeg har generelt været så lidt karriere-planlæggende, at man skulle tro, det var løgn," siger Mikael Thinghuus og slår ud med armene: "Jeg har aldrig tænkt i de baner."

Og den kommende direktør havde overhovedet ikke travlt, fortæller han:

"Jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle. Inden Grønland blev en realitet, kan jeg huske, at jeg ringede til Mærsk for at høre, om jeg ikke kunne få job på en olieboreplatform. Jeg ville bare gerne have et fysisk udfordrende job."

Grønland kalder

A.P. Møller-Mærsk ville ikke have den unge Thinghuus. Det krævede mere, end han havde på CV’et at blive sendt ud til olien i Nordsøen. Men den nylige student var stålsat på at komme væk. Derfor endte han foran missionshotellet ved Hovedbanegården i København. Her blev han interviewet til et job på British Exploring Societys store basecamp, der rummede 100 mennesker i Kong Oscar Havn på Grønlands østkyst.

Den 19-årige Thinghuus kom ud af hotellet ved hovedbanen med et lederansvar på skulderen og en flybillet i hånden.

"På det tidspunkt udviste jeg ikke særlig store ledertilbøjeligheder eller lederevner. Jeg var der jo mest for at klatre i bjerge."

Jeg har generelt været så lidt karriere-planlæggende, at man skulle tro, det var løgn

Mikael Thinghuus, adm. direktør Royal Greenland

Trangen til at aktivere kroppen fremfor hjernecellerne, ligger stadig latent i Mikael Thinghuus, og den bliver vækket til live med jævne mellemrum. Han har kæmpet sig igennem ekstremløb, der strækker sig over 250 kilometer, løbet 16 timer i streg og taget løbeturen tværs over Atlanterhavsøen Tenerife. Alt sammen i jagten på en følelse af frihed.

"Det eneste, du skal koncentrere dig om, er ikke at snuble over stenene på vej ned af bjerget. Når folk spørger, hvad jeg tænker på under de lange løbeture, er svaret: Ikke noget som helst. Når jeg i lang tid kun har brugt hovedet, har jeg brug for at slå det fra. Som en computer du slukker og tænder igen," forklarer han, og fortsætter:

"Det er enormt nemt at karikere, at alle folk pludselig skal løbe maraton og lave ironmans. Men jeg tror - uden at vide det – at muligheden for fuldstændig at koble hovedet fra, er en af grundende til, at der er så mange, der dyrker udholdenhedssport."

Fejlen på side 52

Mikael Thinghuus startede sin karriere i IBM med et fast job i 1988. Først som projektleder i Danmark. Senere blev han sendt til hovedkvarteret i Paris, hvor han var med under IBM’s store krise. Året var 1993. For første gang nogensinde hentede det dengang knap 100 år gamle selskab sin topledelse ind udefra i form af blandt andet finansdirektøren Jerry York, der netop havde vendt skibet for den amerikanske bilproducent Chrysler.

"På det tidspunkt sad jeg i en lille gruppe i finansafdelingen i det europæiske hovedkontor i Paris. Vi var ti mennesker - tre af os kunne lave future discounted cash flow, fordi vi lige have gået i skole. Og Jerry York kunne rigtig godt lide future discounted cash flow," griner Mikael Thinghuus.

Det handler helt kort om at anslå et projekts værdi baseret på fremtidige pengestrømme i virksomheden, og det er bestemt ikke nogen ekstraordinær færdighed blandt økonomer i dag, påpeger han.

"Men dengang var vi de eneste i afdelingen, der forstod, hvad han mente. Derfor var vi inde over alt fra store kontrakter til frasalg og enkelte tilkøb."

Da han så spurgte om, der var andre fejl, var jeg nødt til tage chancen og sige nej

Mikael Thinghuus, adm. direktør i Royal Greenland

Et af opkøbene, som står tydeligst i erindringen hos Mikael Thinghuus, var generhvervelsen af IBM Sydafrika. Apartheidstyret stod for fald og Nelson Mandela var kort forinden løsladt efter 27 år i fængsel – nu ville IT-giganten gerne tilbage i landet, som man tidligere havde trukket sig fra.

Mikael Thinghuus’ chef havde skruet aftalen sammen, mens den nyuddannede økonom lavede udregningerne i handlen. Det var her fejlen, der siden har haget sig fast i Mikael Thinghuus, blev påpeget.

"Jerry York siger, at han mener, der er en fejl på side 52 i beregningerne. Han havde selvfølgelig fået det at vide af en af sine folk. Jeg vendte siderne – og der var den så. Da han så spurgte om, der var andre fejl, var jeg nødt til tage chancen og sige nej."

Der var ikke andre fejl i dokumenterne. Men fra den dag har der ikke været sjuskefejl i noget af det, Mikael Thinghuus leverer, proklamerer han.

"Det var en helt fantastisk tid i IBM. Der er ingen tvivl om at værdierne var i orden. Vi arbejdede hårdt. Som regel er det en overdrivelse, når folk siger, at de har 16-timers arbejdsdage. Men der var absolut perioder, hvor vi arbejde 16 timer i døgnet. Trods det, var der var en stor sans for humor. Man respekterede sin chef, men det var ikke autoritært på nogen som helst måde."

Respekten mellem venner

Værdierne i 1990’ernes IBM har Mikael Thinghuus trukket med sig gennem 00'erne. De har været forbi blandt andet Berlingske, ØK, IDdesign og Ecco, hvor Mikael Thinghuus alle steder bestred direktørposter - og nu er de at finde i Royal Greenland.

Royal Greenland-direktøren har gennem sine mange år i forretningsverdenen oplevet, hvordan de mest effektive og stærke ledelsesgrupper bærer præg af samme mekanismer, som fungerer i venskaber.

"Du skal kunne tale direkte til dine kollegaer uden så meget filter. Og hvis du kommer til at sige noget grimt, så siger du undskyld. De ting kan du kun få dig selv til, hvis du kender personen, som sidder overfor dig, rigtig godt. Det er ikke spor originalt, og det er lige før, at det kunne stå på en Gajol-æske," tilføjer han.

Galoperende jetlag

Ledelsesgruppen i Royal Greenland har efterhånden arbejdet sammen i mange år, og Mikael Thinghuus mener, at venskabsmekanismerne skinner igennem der. De er ikke venner i den forstand, at de holder middage uden for arbejdstiden, men de har et indgående kendskab til hinandens gode og dårlige sider.

"Jeg får galoperende jetlag. Selvom jeg rejser meget, så rammer det mig altid. I godt 24 timer efter jeg er landet, har jeg et mere pessimistisk syn på verden. Jeg bliver hverken deprimeret eller nedtrykt, jeg ved bare, at jeg bliver lidt mere pessimist. Det ved mine kollegaer også," siger han.

På samme måde ved han en ting eller to om andre, og det får i sidste ende gruppen til at fungere, er hans konklusion.

Konflikten om direktørposten

Royal Greenland er ejet af Selvstyret i Grønland, og derfor har koncernen historisk været berørt af den politiske debat vedrørende, hvilke aktiviteter der skal foregå i Nuuk, og hvilke der skal foregå i Svenstrup syd for Aalborg. Det har derfor ikke altid været lige populært politisk, at Mikael Thinghuus er bosat København.

"Lige præcis direktørstolen er en af de positioner, hvor det er svært at argumentere for, at det er meget nødvendigt være bosat udenfor landet. Rent fysisk kunne direktørstolen udmærket godt stå i Grønland – hvilket mange også har følt, at den skulle."

I 2013 blev direktørposten i Royal Greenland indskrevet i regeringsgrundlaget – nu skulle stolen og manden i den hjem til Nuuk.

"Til at starte med gik det mig på. Jeg var ked af at læse, at jeg skulle flytte, for jeg havde ikke været i Royal Greenland i andet end et par år på det tidspunkt. Og jeg havde jo ikke tænkt mig at flytte," siger Mikael Thinghuus og fortsætter:

"Jeg syntes, det var synd for virksomheden. Ikke fordi den stod til at miste mig, men fordi det skabte en unødvendig usikkerhed og utryghed for medarbejderne. Folk arbejder ikke godt under sådan nogle kår. Det gør ingen."

Det endte dog med, at den daværende finansminister i Grønland meldte ud, at reglen først ville ramme Mikael Thinghuus’ efterfølger.

"Det er jo nemt hele tiden at komme til at forklare sig selv, at man er enormt uundværlig et eller andet sted. Jeg har lært, at det er man ikke. Det er jeg i hvert fald ikke. Ikke med det hold jeg har samlet omkring mig," siger direktøren.

Derfor har han det ikke dårligt med at dirigere koncernen fra sin base i København, og så ellers hoppe på flyet, når der er brug for hans tilstedeværelse i Aalborg, Nuuk – eller på det asiatiske marked, hvor store dele af koncernens salg foregår i disse dage.

Aarstidernes direktør: En dag bliver også vi til kompost

Portræt: Aarhusiansk ultraløber er Faktas nye spydspids

Mads Krage: "Netto er jo slet ikke discount længere"

Aarstiderne tror på stor succes i nyt weekendsats

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier