Jensens Bøfhus henter ny direktør hos konkurrent

Ejerne i den stormombruste bøfrestaurant-koncern har fundet frem til, hvem der skal lede arbejdet med at komme tilbage på ret køl. Valget er faldet på en mand fra en konkurrerende kæde.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

I et forsøg på at få ordet krise ud af snakken om Jensens Bøfhus har den nye ejerkreds fundet frem til, hvem der skal være direktør for kæden af restauranter.

Valget er ifølge Fyens Stiftstidende faldet på Anders Nikolaisen, der har en fortid som driftsdirektør i Jensens Bøfhus. I dag er han kædedirektør for de 17 restauranter i kæden Vivaldi.

Ifølge avisen er Anders Nikolaisen personligt håndplukket af Jesper Rosener, der er Jensens Bøfhus' nye bestyrelsesformand. Han har tidligere selv været adm. direktør i kæden, hvorfra han kender Anders Nikolaisen, men er i dag direktør i Jysk Fynske Medier.

"Og Anders var en stor succes, da han arbejdede sammen med mig dengang. Han har været et helt oplagt emne til jobbet. Han kender Jensens Bøfhus, og han har skabt flotte resultater både hos Jensens og hos Vivaldi," siger Jesper Rosener til Fyens Stiftstidende.

De to nye i toppen af bøfkæden kommer til efter en periode på et par måneder, hvor stifter og tidligere ejer Palle Skov Jensen i oktober måtte forlade sit livsværk Jensens Bøfhus efter nogle år med store underskud. Alene i 2017 var underskuddet på 163 mio. kr. før skat.

Herefter overtog ni fynske erhvervsfolk kæden, og de har i den grad allerede sat præg på den stormombruste kæde. Både kædens direktør Dorte Gleie og hele bestyrelsen er blevet skiftet ud.

Jysk Fynske-direktør stiller sig i spidsen for kriseramt bøfkædes bestyrelse

Jensens Bøfhus udskifter hele ledelsen og bestyrelsen

Jensens Bøfhus bliver misbrugt i abonnementsfælde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også