Californiens fiskeribranche sagsøger 30 olieselskaber

Shell og BP er blandt de selskaber, der med deres virksomhed har bidraget til klimaforandringer, som gør krabbekød giftigt. Det mener californiske krabbefiskere, der nu har sagsøgt 30 energiselskaber.

Organisationen PCFFA, der organiserer fiskere ved stillehavskysten, lagde onsdag sag an mod 30 energiselskaber ved en californisk domstol.

Det skriver Politiken, der oplyser, at de sagsøgte selskaber bl.a. inkluderer Chevron, Shell og BP.

PCFFA mener, at energiselskaberne har forårsaget klimaforandringer ved selskabernes brug af olie, gas og kul. Mere specifikt mener organisationen, at virksomhederne har gjort vandene varmere, hvilket har bidraget til en øget tilstedeværelse af en bestemt type alge i havet ved Californiens kyst. Algen udvikler en kraftig nervegifte, der trænger ind i krabbekødet, og gør det sundhedsskadeligt.

"De sagsøgte skjulte farerne, prøvede at underminere bred støtte til regulering af drivhusgasser, og indledte massive kampagner for at understøtte den stadigt stigende brug af deres produkter," lyder anklagen ifølge Politiken.

Energiselskaberne har endnu ikke kommenteret sagsanlægget fra PCFFA.

Supermagter fører krig i supermarkederne 

Hørkram forventer at sagsøge SKI i sag om milliardudbud  

Alt om de danske fødevareudbud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter