Øget kvindeandel i hver femte top 100 bestyrelse, ti har ingen kvinder

Bestyrelserne i de 100 største danske virksomheder får flere og flere kvinder. Andelen blev øget i 19 virksomheder fra 2016 til 2017, viser Økonomisk Ugebrevs årlige Top100 Rating af Mangfoldighed.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF ØKONOMISK UGEBREV

4 bestyrelser har mere end 30 pct. kvinder i bestyrelsen. Tolv bestyrelser har ingen kvinder med.

I de store virksomheders bestyrelser går det fortsat fremad med kvindeandelen. En stor andel af selskaberne har ambitiøse målsætninger opsat i deres mangfoldighedspolitikker om en kvindeandel på 33 pct. eller derover.

Ti selskaber har en kvindeandel på 40 procent eller derover, blandt andet Topdanmark med 55 procent, Ørsted, DSB, Matas og Fleggaard Holding med halvt af hver. Også Nordea bank, TDC, Chr. Hansen, SEB pension og Aller Holding har en andel på 40 pct. eller derover. Seks af selskaberne med en høj kvindeandel har øget indenfor det seneste år, men SEB pension og Aller er gået lidt tilbage – fra 50 pct. til 40 pct.

Overordnet viser den årlige Rating af mangfoldigheden i de 100 største selskaber, at der er fremdrift i mange af de bestyrelser, hvor kvindeandelen i forvejen var høj. Samlet har 34 selskaber, altså ca. hver tredje top 100 selskab en kvindeandel på over 30 pct.

For hovedparten af de øvrige top 100 selskaber, dvs. ca. 70 selskaber, står kvindeandelen lidt i stampe, med undtagelse af fem selskaber, som har fået flere kvinder i bestyrelsen sidste år. Det drejer sig om BAT (House of Prince), Nykredit Holding, Coloplast og A.P. Møller-Mærsk. Også for nogle få selskaber med en meget lav kvindeandel er det gået fremad med flere kvinder i bestyrelsen.

Blandt andet har AP Pension øget fra en andel på 15 pct. til 21 pct., Royal Unibrew fra 14 procent til 17 pct. (hvor den opstillede målsætning er 20 pct.) og hos Arla Foods er andelen steget fra 7 pct. kvinder til 12 pct., med en opstillet målsætning på 13 pct. i 2020. Umiddelbart er fremdriften meget behersket i hovedparten af de bestyrelser, som i forvejen har en lav kvindeandel i bestyrelserne. 34 selskaber af de 100, der indgår i analysen, har 20 pct. kvinder eller derunder i bestyrelsen.

Og 12 selskaber har slet ingen kvinder i bestyrelsen. Halvdelen af dem har opstillet en målsætning for kvindeandelen og et årstal for, hvornår målsætningen ønskes opfyldt.

Blandt andet stiler KMD efter en kvindeandel på 33 pct. i 2022, hvor udgangspunktet altså er nul. Mere travlt med at finde kvinder til bestyrelsen har Danish Agro, der ønsker 15 pct. kvinder i bestyrelsen i 2018. Et mål, som ret beset bliver vanskeligt at nå. Også Euro Cater har en målsætning om at hvert fjerde eksterne bestyrelsesmedlem skal være en kvinde i 2018. Blandt selskaberne med nul kvinder i bestyrelsen er også store selskaber som Ambu, Santa Fe, Egmont, Jysk, Danish Crown og DLG.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af Økonomisk Ugebrev)

De manglende kvinder i toppen

Hvor bliver kvinderne af?

Fødevarebranchen har færrest kvinder i toppen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også